Masovisk Jødisk Museum i Plock sæter fokus på de 600.000 jøder, der levede i Masovien før Anden Verdenskrig. PR-foto.
PLOCK: Museum om jøder fra den polske Masovien-region er netop åbnet i tidligere synagoge i Plock.
Et museum til ære for de jøder, der boede i Masovien før Anden Verdenskrig er netop indviet i en synagoge i Plock. Museets mål er at give et indblik i jødisk kultur – ritualer, dagligliv, musik mv. – som den udfoldede sig i Masovien.
Holocaust
En del af Muzeum Zydow Mazowieckich, som museet officielt hedder (på dansk: Masovisk Jødisk Museum), er tilegnet Holocaust. Synagogen fra 1800-tallet rummer blandt andet en samling på 40 malerier af kunstneren Felix Tuszynski. Tuszynski, i dag 91 år gammel, voksede op i Plock, overlevede krigen og emigrerede få år efter til Australien, som han betragter som sit hjemland.
Jødisk region
Før Anden Verdenskrig boede cirka 600.000 jøder i Masovien, og selv i Plock, som er regionens hovedstad, var en tredjedel af befolkningen jødisk. De fleste, der overlevede Holocaust, rejste til Israel eller USA efter krigen.