Kaczynski ødelagde en krans foran Smolensk-monument

Jaroslaw Kaczynski var anledning til tumult foran Smolensk-monument i Warszawa, hvor han ødelagde en krans og efterfølgende krævede at politiet skulle følge hans anvisninger, hvilket ikke skete. Foto: PN Teknik.

WARSZAWA: Kaczynski ødelagde en krans foran Smolensk-monument og krævede at politiet greb ind overfor tilskuere der kom med tilråb.

LÆS  Polen: Medvedev har ikke holdt ord om Smolensk

Der udspillede sig en pinlig scene, da regeringspartiets formand Jaroslaw Kaczynski, i dag lagde en krans foran Smolensk-monumentet i Warszawa. Det gør han hver måned den 10. Det var den 10. april 2010, at det polske præsidentfly mod reglerne forsøgte at lande, og ramte en trætop i et hasarderet landsforsøg. Daværende præsident Lech Kaczynski og 95 andre omkom ved den meningsløse ulykke.

Da Jaroslaw Kaczynski ankom mandag til trapperne der udgør et Smolensk-monument, var der en krans i forvejen. Kaczynski ødelagde den og flyttede den væk. En person i nærheden der så destruktionen råbte, at Kaczynski var en forbryder, og at politiet skulle stoppe ham. En tilskuer optog hændelsen.

LÆS  Nye opgravninger af Smolensk lig udløser protester

Tumult foran Smolensk-monument

– Det er ikke din, lad være, din morder, du er en tyv. Politi! Arrester venligst denne mand. Det er tyveri på offentligt sted, han stjæler, lyder det blandt andet på en optagelse på X-twitter.

LÆS  Regeringsparti vil afgøre valg med brevstemmer

Kaczynski ville efterfølgende have navnet fra politiet på ham der råbte ad partiformanden, og det endte i håndgemæng. En der optog hændelsen, fik sin telefon beslaglagt. Jaroslaw Kaczynskis egen livvagt forsøgte at dæmpe den ophidsede partiformand.

(Fortsættes under)

På det kort til kransen, som Kaczynski ødelagde, stod der ifølge flere polske medier:

LÆS  Kaczynski vil have en større statue af sin bror

– Til minde om de 95 ofre for Lech Kaczynski, der tilsidesatte alle regler og beordrede piloterne til at lande i Smolensk under ekstremt vanskelige forhold. Hvil i fred, den polske nation. Hold op med at skabe falske helte.

Kaczynski står til fængsel

– Det, som Jarosław Kaczynski gjorde, er en forbrydelse mod andres ejendom. Straffen her spænder fra bøde og fængsel i op til 30 dage, siger Piotr Zemła, der kriminaladvokat ved advokatfirmaet Zemla, Szymanski i Wspolnicy, til Onet.

LÆS  TVN: USA overvejer indrejseforbud for polakker

Udover Kaczynski fysiske ødelæggelse af andres ejendom, kan han også blive stillet til ansvar for den potentielle forbrydelse, nemlig at tilskynde politibetjente til at overskride deres beføjelser. PiS-præsidenten krævede, at betjentene skulle give ham navnene på de personer, der kritiserede hans ulovlige ødelæggelse af ​​kransen. Han berettigede sit krav med, at han er minister for sikkerhed, så derfor skulle politiet gøre som han sagde.

LÆS  Direktør fyret efter joke om Smolensk

Men det gjorde politiet ikke.