Partiformand Jaroslaw Kaczynski er kommet under voldsomt pres, efter at Gazeta Wyborcza i sidste uge bragte flere kontroversielle båndoptagelser med ham. Han kalder det hele for en løgn, og truer nu avisen med en retssag, hvis ikke historierne trækkes tilbage. Arkivfoto.
WARSZAWA: Jaroslaw Kaczynski har brudt flere dages tavshed efter pinlige afsløringer. Nu truer han avisen der afslørende ham, med en retssag.
Partiformanden for Lov og Retfærdighed, Jaroslaw Kaczynski, truer nu med en retssag, hvis ikke dagbladet Gazeta Wyborcza trækker deres historier og afsløringer tilbage. Det siger han, efter flere dages tavshed.
Bagmanden
I denne uge blev det nemlig afsløret, at Jaroslaw Kaczynski i stor stil har sammenblandet det polske folks interesser, med hans egen og partiets adgang til milliarder. På et af båndene siger Kaczynski blandt andet, at polakkerne ikke må vide at PiS vil bygge et stort Kaczynski Tower højhus midt i Warszawa før et valg. Et byggeri der vil indbringe PiS og Kaczynski flere milliarder. Finansiering af projektet er på plads, gennem en bank som Polens regering netop har taget kontrollen over.
Kaczynski kalder det hele for løgn og opspind, men det preller af på avisen vagthavende.
Afviser trusler
– Vi trækker ikke nogen udsagn i vores artikelserie “Kaczynski Bånd” tilbage. Vores artikler er baseret på fakta og er dokumenteret. Hos Gazeta Wyborcza vil vi ikke finde os i afpresning, og vi vil komme med flere beviser, og vi stopper ikke med at kigge myndighederne efter i kortene, siger Jaroslaw Kurski, der er viceredaktør for Gazeta Wyborcza.
Forsvar for formand
Afsløringerne har sendt chokbølger gennem partiets bagland, og selvom statsministeren og andre ledende polakker har været ude med forsvarstaler for partiformanden, så mener mange iagttagere i Polen – er sagen er begyndelsen til enden for Kaczynski-regimets regeringstid. Det får vi dog først svar på efter årets parlamentsvalg, der seneste skal gennemføres til efteråret.
Ingen retssag
Jaroslaw Kaczynski er blevet politianmeldt for klare lovovertrædelser, men en sag ved domstolene kræver at et flertal i Sejmen vil ophæve hans parlamentariske immunitet. Det sker næppe, da Kaczynskis parti har over halvdelen af pladserne i det polske parlament.