OPDATERET: Sejmen-formand Bronislaw Komorowski fik 68,1 procent af stemmerne, mens udenrigsminister Radek Sikorski måtte nøjes med 31,5 procent. 47 procent af partiets medlemmer deltog.

Regeringspartiet Borgernes Platform afsluttede i går en urafstemning blandt de 46.000 medlemmer, hvoraf 17.000 har stemt via internettet og 4.000 pr. brev. Stemmeprocenten blev på 47,47 procent.

Valget har stået mellem Polens udenrigsminister Radek Sikorski og gruppeformanden i Sejmen, Bronislaw Komorowski.

Udnævnelse lørdag

Den formelle udnævnelse finder sted på lørdag, når hovedstadens populære borgmester Hanna Gronkiewicz-Waltz offentliggør resultat af afstemningen på partiets hovedbestyrelsesmøde.

Præsidentvalget i Polen gennemføres i november. Den nuværende præsident Lech Kaczynski genopstiller, men levnes ikke de store chancher for genvalg i seneste målinger.