Næsten alle polakker kender til Valentinsdag

0

Flere polakker fejrer Valentinsdag. Blandt de mest populære gaver i Polen er tøj, sex-legetøj, parfume, smykker og rejser til eksotiske lande. Arkivfoto.


WARSZAWA: I dag fejrer polakkerne også Valentinsdag. Den er mest populær blandt de yngre polakker. Alligevel kender 95 procent af polakkerne dagen, og halvdelen vil fejre den.


I Polen konkurrerer Valentinsdag med en slavisk helligdag, Kupalas nat den 23. juni, om titlen som den vigtigst dag for kærlighed.

På trods af dette forventer 44 procent af polakkerne at få en gave på Valentinsdag af deres partner, oplyser forskningsinstitut IPC, som har gennemført en meningsmåling for portalen Allegro.

Parfume, smykker og sex-legetøj

Blandt de mest populære gaver i Polen er tøj, sex-legetøj, parfume og smykker. 14 procent af de polske kvinder får en buket røde roser – mens én ud af fire polske kvinder drømmer om at få det i dag.

For hver tiende mand er slik den bedste gave han kan få til Valenstinsdag, mens kun 1 procent af kvinderne finder det tilstrækkeligt.


Populær polsk ærkebiskop død i Rom

0

Ærkebiskop Jozef Zycinski fra Lublin er død i Rom. Han blev 62 år. Arkivfoto.


ROM: En af den katolske kirkes mest populære ærkebiskopper, Jozef Zycinski, er død i Rom.


Teologen og filosoffen Jozef Zycinski, er død i Rom af en hjerneblødning. Han blev 62 år.

Zycinski var en kendt stemme i den polske debat, en efterspurgt foredragsholder i Polen, og kendt gæsteforelæser på bl.a. universiteterne i Oxford og Berkeley universiteterne blandt andre.

Fra Lublin

Zycinski blev ærkebiskop i Lublin i 1997. Det katolske universitet i byen nyder stor prestige i Polen, da det var et relativt frit universitet under kommunismen, og et vigtigt centrum for den polske frihedskamp.


Polens eksport satte historisk rekord i 2010

0

Polske lastbiler havde travlt med at køre varer til udlandet i 2010. Den polske eksport slog ny rekord sidste år. Arkivfoto


WARSZAWA: Den polske eksport oversteg sidste år niveauet fra før den internationale økonomiske krise. Polens eksport har aldrig været større.


Siden Polen blev medlem af EU har landet fordoblet sin eksport. I 2010 nåede den polske eksport op på det højeste niveau nogensinde.

Polen solgte sidste år varer til en værdi af 117,4 milliarder euro til andre lande, oplyser det officielle polske statistikkontor, GUS.

Historisk rekord

Gazeta Wyborcza skriver, at den polske eksport dermed sætter en ny historisk rekord.

– Dette rekordresultat er en kæmpe succes for de polske virksomheder. Ved begyndelsen af 2010 tydede intet på, at vi ville nå før-krise resultatet fra 2008, siger cheføkonom Piotr Soroczynski fra Export Credit Insurance Corporation (KUKE) til avisen.

Importen stiger også

Polens import fra andre lande steg også i 2010. I alt købte Polen varer i udlandet for 130,9 milliarder euro.

Landets handelsunderskud bliver dermed på 13,5 milliarder euro.

Tyskland er største handelspartner

Tyskland er fortsat Polens klart største handelspartner.

26 procent af Polens eksport går til det store naboland mod vest, mens 21,7 procent af importen består af tyske varer.

Rusland køber mere polsk

Den økonomiske vækst i Tyskland har hjulpet den polske eksportrekord på vej.

Rusland og Slovakiet er de lande, der forholdsmæssigt har øget importen fra Polen mest.

Danmark er ikke med i den foreløbige statistik, som kun omfatter de ti største samhandelslande.


Polakker får priser ved World Press Photo 2010

0


OPDATERET: De polske fotografer Tomasz Gudzowaty og Filip Cwik har vundet i den internationale og prestigefyldte World Press Photo konkurrence.


To polakker har vundet ved den 54. konkurrence om World Press Photo 2010.

Tomasz Gudzowaty, der er fotograf ved Focus Fotoagentur, har vundet en andenplads i kategorien Sport med fotoserien: Mexico Car Frenzy. Det er ikke første gang, at Gudzowaty vinder i den prestigefyldte konkurrence. Det gjorde han også i 1999, i 2000, to gange i 2003 og igen i 2006, 2008 og 2009.

SE BILLEDER
Eksternt link: World Press Tomasz Gudzowaty


Smolensk-pris

Filip Cwik, der er fotograf for den polske udgave af Newsweek, fik en tredjeplads i kategorien Mennesker i Nyhederne, med en serie om landesorgen i Polen efter den polske præsident Lech Kaczynski og 95 andre højtstående polakker omkom ved i flystyrt i Smolensk den 10. april.

Cwiks billeder er i sort/hvid og viser polakker, der gik på gaderne for at mindes ofrene for Smolensk flyulykken.

SE BILLEDER
Eksternt link: World Press Filip Cwik

World Press Photo er den mest prestigefyldte internationale konkurrence for pressefotografer. Næsten 6.000 fotografer, fra 125 forskellige lande, har deltaget i årets konkurrence. Prisuddelingerne finder sted i april.

Udenrigsminister vinder

Hidtil syv polakker har fået tildelt prisen, herunder Tomasz Gudzowaty, Filip Cwik, Kacper Kowalski, Rafal Milach Witold Krassowski, Maciej Skawinski og Polens nuværende udenrigsminister og tidligere journalist Radek Sikorsk er også blandt de tidligere polske prisvindere.

I Danmark kåres Årets Pressefoto 2010 i marts.


Polen privatiserer statsvirksomheder for 15 mia. zloty i 2011

0

Kulmineselskabet Jastrzebska Spolka Weglowa er blandt de virksomheder, der skal privatiseres i 2011. Foto: jsw.pl


WARSZAWA: Polens største kulproducent og banken BGZ er blandt de statsejede virksomheder, der står på statens privatiseringsprohgram i 2011.


Den polske stat forventer i 2011 indtægter på mindst 15 milliarder zloty fra privatisering af statsejede virksomheder.

Polens minister for offentlig ejendom, Aleksander Grad, mener, at statens indtægt fra privatiseringsprogrammet formentlig bliver højere.

– Meget tyder på, at planen er et absolut minimum, og at vi vil overgå forventningerne, sagde Aleksander Grad ifølge Reuters, da planen blev præsenteret.

Kul, bank og ejendomme

Avisen Gazeta Wyborcza rapporterer fra pressemødet, at tre store virksomheder står på planen for 2011.

Det drejer sig om Polens største kulproducent Jastrzebska Spolka Weglowa, der i 2010 havde et overskud på mere end en milliard zloty, BGZ Bank og det statslige ejensomsselskab Polski Holding Nieruchomosciowy.


Polakker køber flere luksusbiler end tidligere

0

Polakkerne købte 40.000 flere biler i 2010 i forhold til året før. De mest populære mærker er Skoda og Opel. Arkivfoto.


WARSZAWA: I 2010 købte polakker 333.000 fabriksnye biler – skriver ugebladet Newsweek. Det er en stigning på 40.000 i forhold til sidste år.


Polakker købte og importerede flere biler sidste år end i 2009. De mest populære mærker er:

1. Skoda Octavia (14.661 biler, pris 54.000 zloty)
2. Skoda Fabia (12.706 biler, pris 37.500 zloty)
3. Opel Astra (11.635 biler, pris 48.000 zloty)
4. Ford Focus (11.289 biler, pris 58.000 zloty)
5. Volkswagen Golf (10.192 biler, pris 61.000 zloty)
6. Fiat Punto (9.349 biler, pris 33.000 zloty)

Polakkerne købe flere luksus mærker

Luksus bilmarkedet i Polen havde rekord i 2010. Indtil november sidste år er salget af luksusbiler steget med 4 procent, skriver avisen Rzeczpospolita.

Ifølge en undersøgelse fra Automotive Market Research Institute Samar er krisen indenfor branchen slut.

BMW, Volvo og Mercedes

Indtil november sidste år, have BMW i Polen solgt mere end 5.000 biler, og det er 20 procent mere end året før. Volvo og Mercedes biler er der solgt 4.200 af, og på en fjerdeplads kommer Audi med 3.800 biler i 2010.

Der er solgt 514 Porsche-luksusbiler og 122 af mærket Jaguar.


Polsk par har været gift længst i Europa

0

Antallet af ægteskaber er faldet med 15 procent i Polen. Til gengæld har Polen Europas ældste ægtepar, Stefania og Ignacy Stasiak,der blev gift for 80 år siden.


LODZ: Stefania og Ignacy Stasiak fra Aleksandrow Lodzki er det længstlevende ægtepar i Europa. De blev gift i 1931.


Stefania er 98 år gammel, og Ignacy 102 år gammel. De har været gift i 80 år, og er dermed det ældste ægtepar i Europa.

Brude på 26 og brudgomme på 28

Eksperter er ikke i tvivl om, at Stefania og Ignacys ægteskab er unikt.

I dag er det sjældent, at møde et ægtepar, som har været sammen i så lang tid. Selv om mennesker i dag lever længere, så beslutter sig at gifte når de bliver ældre. I Polen bliver kvinder gift med en gennemsnitlig alder på 26, en mand gifter sig, når han er 28 år gammel.

Ægteskabet betyder en stor udgift

Ifølge en undersøgelse foretaget i 2010 af det polske centrale statistiske kontor GUS, faldt antallet af ægteskaber i Polen med 15 procent.

– I Polen er ægteskab ikke kun en forpligtelse mellem to der holder af hinanden, det er også en stor udgift. Polakker udsætter et evt. bryllup til bedre tider, siger en GUS arbejder til polennu.dk.

Tendensen er mest markant i byer med under 20.000 indbyggere.


Virksomheder får vejledning til det polske vækstmarked

0

Steelcon producerer stålskorstene. På mødet i Fredericia fortæller virksomhedens dirketør om erfaringerne med det polske marked. Foto: Steelcon


FREDERICIA: Den polske økonomi voksede under krisen. Jyske og fynske virksomheder kan få mere at vide om mulighederne i Polen på gå-hjem-møde.


Siden 2004 har danske virksomheder forøget deres eksport til Polen med 79 procent.

Den positive udvikling kan kun fortsætte, mener den danske ambassade i Warszawa, som inviterer virksomheder i Syddanmark og Midtjylland til at komme og høre mere om mulighederne.

To vækstmarkeder

Det sker på et møde i Fredericia, hvor deltagerne også vil blive orienteret om mulighederne på et andet vækstmarked: Tyskland.

Det store naboland mod syd er emnet for første halvdel af mødet, som begynder kl. 13.00.

Steelcons erfaringer

Fra kl. 14.45 handler det om Polen. Dennis Holte Albertsen, som er fungerende chef for handelsafdelingen ved Den Danske Ambassade i Polen, giver en introduktion til det polske marked.

Derefter fortæller direktør Peter M. Andersen fra skorstensproducenten Steelcon om firmaets erfaringer med det polske marked.

Mødet slutter med mulighed for konsultationer og networking.

Væksthus arrangerer

Væksthus Syddanmark afholder gå-hjem-mødet hos Audi Fredericia i samarbejde med blandt andre Eksportrådet og Vækshus Midtjylland.

EKSTERNT LINK: Læs programmet for mødet


Nyt museum om polsk udvandring åbner i Gdynia

0

Polske udvandrede stævnede ud fra Gdynia med atlanter-havskrydseren Kentucky med kurs mod USA for snart 90 år siden. Et nyt museum på 6.000 m2 skal oplyse om den tid. Arkivfoto.


GDYNIA: I 2013 er det 90 år siden, at de første polske udvandrede stævnede ud fra Gdynia med skibet Kentucky med kurs mod USA. Et nyt museum skal oplyse om den tid, og stå klar til jubilæet.


De første polske udvandrede stævnede ud fra Gdynia med skibet atlanter-havskrydseren Kentucky med kurs mod USA for snart 90 år siden. Et nyt museum skal oplyse om den tid, og åbnes i 2013.

6 millioner polakker sejlet ud fra Gdynia

Marinestationen i Gdynia var den vigtigste havn for polske udvandrere. Frem til 1918 forlod mere end fire millioner polakker landet, for at finde lykken i USA, Brasilien og Argentina. I mellemkrigstiden udvandrede cirka en million polakker til vestlige lande af økonomiske grunde.

Det anslås endvidere, at der mellem 1945 og frem til de første frie valg i Polen i 1989, var cirka 350.000 polakker der forlod landet.

Polsk rødder

Det skønnes, at der uden for Polen bor mellem 14 og 17 millioner mennesker med polske rødder.

6.000 m2

Det nye museum bliver på 6.000 m2, og vil blive opbygget med moderne AV-teknisk indstallationer.

LÆS MERE
Eksternt link:Emigrationsmuseums webside


Polen vandt over Norge med 1 – 0 i fodbold

0


WARSZAWA: Polens fodboldlandshold fik i aftes sin anden sejr i træk i en venskabskamp, da mandskabet slog Norge 1 – 0.


Polen sikrede sig i aftes sejren over Norge, i en venskabskamp forud for EM 2012 i Polen og Ukraine.

Efter 18 minutters spil scorede Robert Lewandowski, der til daglig spiller i tyske Borussia Dortmund, på et langskud og bragte polakkerne foran 1 – 0. Kampens eneste mål.

Eneste reelle chance

Det polske mål var den eneste gang, at de polske angribere for alvor var farlige foran det norske mål.

Norge derimod havde 4 – 5 gode oplagte chancer, som de ikke formåede at udnytte.

Danmark er i pulje med Norge i slutspillet til EM 2012 i Polen og Ukraine, og den næste EM-kval kamp bliver mod Norge.

Kampens eneste advarsel blev givet til Ludovic Obraniak efter 58 minutters spil.