– Ingen tvivl om at det ’danske’ folkeparti fortsat vil skade danske interesser, men det uhyggelige er, at den danske regering lader dem gøre det, mener polennu.dk.
Man fristes næsten til at skrive:
Åh, nej – ikke nu igen!
Danmark er igen kommet i internationalt fokus, og igen uden, at det på nogen måde er til gavn for nationen – tværtimod.
Da den danske statsminister den 12. maj lavede en aftale om en såkaldt 2020-plan, og sikrede et flertal der bl.a. betyder at den danske efterløn udfases, så var det med støtte fra det stærkt nationalistiske parti Dansk Folkeparti. Som en del af ’betalingen’ for at støtte 2020 planen, fik partiet til gengæld et ønske om øget bemanding ved Danmarks grænser og øget overvågning indfriet.
Eksperter siger godt nok at den øgede overvågning ikke har nogen effekt, men det ser partiet stort på, da man kan bruge den nyvundne falske tryghed overfor sine vælgere.
Faste grænser
For de fleste danskere har der aldrig været tvivl om de danske grænser. Det har Nordsøen, Skagerak, Kattegat og andre farvande sørget for gennem århundreder.
Men sådan er det ikke i resten af Europa. Her er grænserne udtryk for et resultat af nationalisme, konflikter, besættelser og plyndringer, som også er tilfældet historisk set ved den tysk-danske grænse over land. Det er først i Europas nyere tid, efter 1989, at Europa er genforenet og at grænserne, takket være ihærdigt diplomati, er blevet åbnet og udgør et stabilt fundament for freden i Europa. Der er stadig konflikter og undertrykkelse i Europa, men langt mindre end tidligere – især de steder, hvor grænserne er åbne.
Det er nuancer, som danskere ofte glemmer i debatten, og som Dansk Folkeparti synes blind overfor.
Dansk Folkeparti dyrker fremmedhad og anser generelt fremmede og fremmede kulturer i Danmark som en trussel mod den danske kultur – og det er uanset om kulturen er polsk eller pakistansk. Derfor er grænsebomme og øget overvågning symbolpolitik der virker overfor masserne. Dansk Folkeparti er selvsagt også imod EU, selv om partiet er repræsenteret i Europa-parlamentet.
Internationale aftaler
Den danske regering, skænkede det tilsyneladende heller ikke en tanke, da den indgik aftalen med Dansk Folkeparti, at Danmark har indgået aftaler med naboer og andre europæiske lande, der regulerer hvordan grænserne skal overvåges, bl.a. gennem Schengen-samarbejdet. Men da danske regeringsmedlemmer lige efter blev spurgt om ikke 2020-aftalen betød et brud på internationale aftaler, var der kun hovedrysten tilovers overfor de danske journalister.
Naturligvis opfyldte aftalen alle internationale konventioner og aftaler, påstod et enstemmigt kor af danske ministre. Det til trods for, at ingen embedsmænd eller jurister, var blevet spurgt til råds på forhånd.
Siden aftalen blev indgået har eksperter fastslået at den danske aftale, strider mod EU-aftalerne. Den danske regering havde ellers opfundet to udgaver af aftalen. En aftale, der tilgodeser Dansk Folkeparti, og som udtales på dansk, og nogle helt andre formuleringer, når det er på engelsk eller tysk, og når det skal bruges i argumentationen for at berolige EU og vore naboer. Men dobbeltspillet er afsløret, og Europakommissionen har indledt sin egen undersøgelse.
Den danske udenrigsminister har da også allerede måtte stå skoleret i Stockholm og Berlin, og mandag (20. juni) venter et møde med den polske udenrigsminister. Det møde bliver ikke nemt for den danske udenrigsminister, og formentlig langt mindre behageligt, end den danske minister venter.
Polen kompromisløs
Polen er nemlig kompromisløs når det gælder åbne grænser og aftaler, og Polen har gode historiske argumenter for den holdning. Den polske udenrigsminister Radek Sikorski, der er kendt for sin bramfrie stil, vil gøre de polske synspunkter krystalklare overfor sin danske kollega.
Det er Polen der sidder for EU’s bordende fra 1. juli og et halvt år frem, og det bliver det polske formandskab der skal rydde op i rodet med danskerne og de danske grænser.
Selv om den danske udenrigsminister forsikrer den indenrigspolitiske scene om at vore nabolande skam har forstået og acceptere, hvad den danske regering har tænkt sig at gøre ved grænserne, så står det i skærende kontrast til de tilbagemeldinger, der er kommet fra hovedstæderne i både Sverige og Tyskland.
polennu.dk vil indtrængende opfordre Lars Løkke Rasmussen til at droppe alle ideer og forslag til øget grænseovervågning, og annullerer aftalen med Dansk Folkeparti – for Danmarks fremtids skyld.
Folke-lejre
En kompensation til det krævende nationalistiske parti, for at droppe kravet til øget grænseovervågning, kunne være, at den danske regering tilbød Dansk Folkeparti eet eller flere områder i Jylland, på Fyn, Sjælland, Bornholm, Nuuk eller andre steder indenfor Kongerigets grænser. Områder der kunne hegnes ind, og udstyres med bomme, hvor ingen fremmede kan få adgang, medmindre de har nogle særlige papirer, som kun Dansk Folkeparti må udstede.
I disse lejre kunne Dansk Folkeparti så indrette det rene, og for dem helt ideelle samfund, fri for fremmede, ingen får, ingen fredagsbøn, ingen polske arbejdere og hallal-halløj, og områderne kunne indhegnes med pigtråd og tv-overvågning, så beboerne kunne føle sig trygge. – En slags fristæder, men naturligvis med langt mere selvstyre end Dansk Folkeparti har givet de danske kommuner.
Partiet kunne også hvert år udskrive ekstra checks til ældre og pensionister, for at fastholde populariteten, og partiet kunne selv have ansvaret for husholdningsøkonomien. Man kunne ligefrem kalde dem for Folke-lejre.
Egne handelsaftaler
Men da Dansk Folkeparti og deres tilhængere i lejrene ikke vil have noget med fremmede at gøre, så må det naturligvis være en selvfølge, at der i områderne ikke findes produkter og varer, som er produceret uden for de danske grænser. Dvs. ingen fladskærme, pc’er og andet udenlandske bras, der skader den danske kultur. Og ingen rejser til Mallorca og Harzen.
Og hvis områderne skulle få brug for udlandet, så måtte styret selv have dialogen og indgå handelsaftaler med andre lande, for der findes da trods alt mennesker i Europa, som har sammenfaldende synspunkter med Dansk Folkeparti.
Hvis nogen borgere i områderne så alligevel skulle fortryde, og bryde ud over hegnet, skulle det danske samfund – baseret på kendt traditionelle sande danske værdier – naturligvis være klar med asyl- og flygtningelejre, hvorfra de frafaldne kunne introduceres til det danske samfund, og lærer om omsorg, medmenneskelighed og veje til demokrati og internationalt samarbejde.
Det er heldigvis den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen der skal finde en passende kompensation til Dansk Folkeparti, eller opsige aftalen, men et er sikkert:
Danmark må droppe enhver tanke om bygninger og bomme ved de danske grænser – vi kan ikke tillade os andet, og vi kan ikke være andet bekendt. Hvis den danske troværdighed skal opretholdes, kan man ikke bryde allerede indgåede internationale aftaler.
Ingen tvivl om at det ’danske’ folkeparti vil skade danske interesser i udlandet, men det uhyggelige er, at den danske regering fortsat lader dem gøre det…
Jens Mørch, polennu.dk
