Målmand Onyszko siger nej til det danske fodboldlandshold

Damian Onyszko har sagt nej til det danske juniorlandshold i fodbold. Privatfoto.

LÆS  16 millioner polakker så EM-fodbold mod Portugal

Den bare 16 år gamle fynske målmand, Damian Onyszko, søn af den populære OB-målmand Arek Onyszko, har sagt nej tak til en plads på det danske juniorlandshold i fodbold.

LÆS  Polens landstræner i fodbold offentliggør EM 2012 trup

Damian Onyszko på 16, søn af OB’s målmand, har afslået et tilbud om at stille op i rød og hvidt for Danmark. Den unge målmand vil gerne spille i rødt og hvidt, men det skal være på det polske juniorlandshold, siger Damian Onyszko til den polske avis Przeglad Sportowy.

LÆS  16 millioner polakker så EM-fodbold mod Portugal

Født i Polen

Damian Onyszko er født i Polen, men har boet i Danmark de seneste ti år. Flere anerkendte fodboldeksperter mener, at Damian har lige så stort talent som målmand, som hans far.

Sidste år blev Damian Onyszko kåret til Danmarks næstbedste junior målmand og han blev udråbt som bedste målmand under DM for juniorer i fodbold. Flere europæiske storklubber, deriblandt Tottenham, har allerede vist stor interesse for det unge polsk/danske talent, som nu afventer et tilbud fra det polske landshold.

LÆS  Polen aflyser VM på grund af krav om russisk deltagelse

Hård konkurrence

Om Damian Onyszko får en invitation fra det polske landshold synes dog noget mere tvivlsomt, selv om han allerede har været til en samling med det polske U-15 landshold i april måned.

LÆS  Ny EM 2012-kritik af polsk fodboldforbund

En polsk fodboldekspert fortæller til polennu.dk, at det ikke bliver nemt for det unge stortalent at få plads i Polen. Der er mange egnede kandidater, og niveauet for målmænd er meget højt ikke mindst på grund af fodboldskolen i Szmotuly ved Poznan, som ud over far og søn Onyszko har fostret flere andre stortalenter, bl.a. Lukasz Fabianski, som i dag spiller for den engelske storklub Arsenal.

Men trods trængslerne om pladserne på det polske landshold, har Damian Onyszko altså foreløbig valgt at sige nej tak til en plads på det danske.

LÆS  Polen vandt testkamp før EM 2012 i fodbold

LÆS  Polens landstræner i fodbold offentliggør EM 2012 trup