Statsminister Donald Tusk har afleveret sin ministerliste til den polske præsident. Arkivfoto.
WARSZAWA: Statsminister Donald Tusk præsenterede i går sin ministerliste for præsidenten.
Statsminister Donald Tusk har bekræftet, at Jaroslaw Gowin, et ’konservativt’ medlem af regeringspartiet Borgernes Platform (PO) erstatter Krzysztof Kwaitkowski som justitsminister.
Jacek Rostowski fortsætter, som ventet, som finansminister og udenrigsminister Radek Sikorski og forsvarsminister Tomasz Siemoniak beholder også deres ministerier.
Jacek Cichocki bliver indenrigsminister og Michal Boni vil stå i spidsen for et nyt ministerium med administration og digitalisering som område.
Joanna Mucha bliver ny sportsminister, en meget vigtig post forud for EM i fodbold næste sommer som spilles i Polen og Ukraine.
Sławomir Nowak bliver ny minister for transport og maritime forhold. Barbara Kudrycka bliver minister for videnskab og videregående uddannelse og Bartosz Arłukowicz bliver ny sundhedsminister.
Krystyna Szumilas skal være ny minister i Undervisningsministeriet, og Elżbieta Bieńkowska fortsætter som minister for regional udvikling. Bogdan Zdrojewski bliver som kulturminister, og Marcin Korolec bliver miljøminister.
Tre til partner
Koalitionspartner, den polske Bonde Folkeparti (PSL) beholder sine tre poster i regeringen indenfor landbrug, økonomi og arbejdsmarked/socialpolitik.
PSL lederen Wademar Pawlak fortsætter som vicestatsminister.