Nye corona begrænsninger efter ny mutation

Mutation corona
Polens sundhedsminister Adam Niedzielski præsenterede mandag nye begrænsninger, efter at en ny afrikansk mutation er konstateret. Foto: Ministerstwo Zdrowia.

WARSZAWA: Med henvisning til en ny corona mutation, har den polske sundhedsminister varslet nye restriktioner.

LÆS  Corona tal fra Polen: 24.882 smittede polakker

En ny mutation af corona, har mandag fået den polske sundhedsminister til at varsle flere restriktioner. De træder i kraft onsdag og er gældende til og med den 17. december.

– Vi har på grund af fremkomsten af ​​en ny mutation udarbejdet nye restriktioner, sagde sundhedsminister Adam Niedzielski mandag eftermiddag.

De nye stramninger:

Flyveforbud til syv lande

Der er forbud mod fly til syv afrikanske lande. Det er: Botswana, Eswatini, Lesotho, Mozambique, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe – lande der er udråbt som risikolande.

Fra ikke-Schengen lande

Der er også ændring af reglerne for rejsende til Polen fra ikke-Schengen-lande. Karantænen forlænges fra 10 til 14 dage, og fritagelse fra karantæne kan først ske fra den ottende dag efter en negativ PCR-test.

Adgang med corona pas

Personer, der er fuldt vaccineret med vacciner der er anerkendt i Den Europæiske Union, og som kommer fra lande uden for Schengen-området, fritages for karantæne

Færre til arrangementer

Der indføres yderligere begrænsninger for mennesker til arrangementer. I øjeblikket må 75 procent af pladserne i restauranter, hoteller, biografer, svømmehaller, teatre, kirker og andre steder, besættes med gæster. Den grænse sænkes til 50 procent.

Fra 150 til 100

Grænsen for antal personer til møder og fester – f.eks. bryllupper sænkes til 100 fra 150 deltagere.

Sportsarrangementer

Sport der afvikles uden for etablerede sport stadions må i dag kun have 500 tilskuere. Det nedsættes til 250. I fitnesscentre og andre indendørs faciliteter, skal der nu være 15 kvm pr. person fra onsdag, mod 10 kvm i dag.

LÆS  Corona tal fra Polen: 76 smittede polakker

De annoncerede stramninger er gældende fra onsdag, den 1. december og frem til 17. december.

LÆS  Polakkerne har verdens tredje højeste smittetal

LINK TIL MYNDIGHEDERNE I POLEN

Følg dagens corona tal med polennu.dk. Det første corona-tilfælde blev bekræftet i Polen den 4. marts 2020. Det første covid-19 relaterede bekræftede dødsfald i Polen, var den 10. marts 2020.

LÆS OGSÅ: Seneste artikler om corona i Polen

Mere nyt fra Polen på dansk? Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.