Nyt krav fra i dag om karantæne ved rejse til Polen

karantæne polen corona 2021
Det kan tage flere timer at komme gennem lufthavnen, når man lander i Polen – som f.eks. her i Warszawa Chopin lufthavn. Nye karantæne krav og en proces med negative test, er forudsætningen for at komme videre ind i Polen. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

WARSZAWA: Polen har fra i dag indført krav om karantæne ved ankomst til Polen. EU-borgere med en frisk negativ corona-test kan slippe.


Fra den 30. marts har Polen indført nye karantæne-regler for alle der rejser ind i Polen fra udlandet. 10 dages karantæne.

Rejsende, der kommer fra Schengen-zonen herunder også Danmark, skal i karantæne, medmindre de har en negativ corona test med der højst er 48 timer gammel.

EKSTERNT LINK: Rejsevejledning Polen – Udenrigsministeriet 

Alle der rejser til Polen uden for Schengen zonen, skal i karantæne, siger viceinfrastrukturminister Marcin Horała. Alle rejsende kan dog vælge at få taget en test ved ankomsten, og hvis den er negativ kan man fortsætte sin rejse efter.

Karantæne forsinkelser

Viceministeren opfordrer rejsende til at udvise tålmodighed, da det i nogle tilfælde kan tage flere timer at få lov til at forlade en lufthavn efter ankomsten. Men det er ikke kun i lufthavnen. Der kan også opstå forsinkelser ved de mere jordnære grænseovergange og jernbaner. Her er der også karantænekrav.

Regeringens talsmand Piotr Müller sagde på et pressemøde, at der er stigningen i corona-tallene i Tyskland og andre europæiske lande, der er skyld i de nye karantæne regler.

Men det er næppe hele årsagen. Den polske regering har været udsat for voldsom kritik. Det kommer efter at det ikke er blevet krævet karantæne og test fra polakker, der er kommet til Polen fra Storbritannien. Det er netop den britiske variant, der har fået smittetallene til at eksplodere i Polen.

Der er stor mangel på sengepladser og udstyr, og yderligere restriktioner kan ventes.

LÆS MERE OM KARANTÆNE REGLERNE HER

Støt frie medier – begyndt med polennu.dk. Vi har ikke bygget en betalingsmur omkring vores indhold. Det er et valg vi har truffet, fordi vi gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, kan du gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.