Øverste polske general og operative chef har sagt op

EU soldater i Polen
Midt i krigen i Ukraine, er der nu krise i polsk forsvar. Den øverste chef og en operativ chef i hæren, har sagt op – formentlig - i protest mod forsvarsministeren. Arkivfoto.

WARSZAWA: Drama i toppen af det polske forsvar. Den øverste general og hærens operative chef har sagt op i protest af slører polsk medie.


Der har udspillet sig et drama i toppen af polsk forsvar. Den øverste general og den operative chef, har begge valgt at forlade deres stillinger. Det afslører det frie medie Rzeczpospolita.

Chefen for den polske hærs generalstab var general Rajmund Andrzejczak, og general Tomasz Piotrowski var operativ chef.

Jacek Goryszewski, der er pressetalsmand for den operative kommando, bekræftede over for avisen, at general Piotrowski har indsendt sin opsigelse.

– Vi vil ikke kommentere situationen, siger talsmanden yderligere.

Ifølge avisens oplysninger er det kulminationen på en langvarig konflikt mellem forsvaret og forsvarsminister Mariusz Blaszczak. De to generaler har ikke villet følge ministerens politiske indblanding i forsvaret, hedder det blandt andet.

Ministeren har tidligere forsøgt at få den operative chef afskediget, men det blev afvist af den øverste general Rajmund Adrezejczak og af Polens præsident Andrzej Duda, der er øverste chef for det polske forsvar og de væbnede styrker.

Den øverste general og den operative chef, har begge en strålende og medalje fyldte karriere bag sig.

Problemerne i det polske forsvar er ubekvemt for den polske regering, der forud for valget har hævdet, at de er bedst til at sikre aggressioner mod Polen.

Det polske parlament har besluttet at øge forsvarsudgifterne til 4 procent af landet BNP.