Polakker: Her er de vigtigste polske personligheder

lechwalesadonaldtuskjarekwalesagdansk752018polennu

WARSZAWA: Kandidaterne til den 28. uddeling af den prestigefyldte pris: Årets polak er ved at blive fundet. Imens har en regeringsvenlig avis spurgt polakkerne om, hvem der har haft den største betydning for Polens udvikling efter 1989.


Imens Polen gør klar til vurdering af kandidaterne til titlen som Årets Polak, der uddeles for 28. gang, så har det regeringsvenlige dagblad Wprost spurgt polakkerne om, hvem der har betydet mest for det sociale, økonomiske og politiske liv i Polen efter 1989. Her er resultatet for de 12 bedst placerede personer.

  1. Lech Walesa 51,2 procent
    Formand for Solidarnosc 1980, Nobels Fredspris 1983, Årets mand 1995, Polens præsident fra 1990 til 1995.
  2. Donald Tusk 26,8 procent
    Årets mand i 2008 og 2011. Medinitiativtager til partiet Borgernes Platform (PO) i 2001. Statsminister fra 2007-2014. Fra 2014 – 2019 EU-præsident, og nuværende leder af den største gruppe i Europa-Parlamentet, EPP.
  3. Jarosław Kaczyński 23,8 procent
    Årets mand i 2005 og 2015. Medinitiativtager til partiet Lov og Retfærdighed (PiS) i 2001. Statsminister fra 2006-2007. Partiformand for regeringspartiet.
  4. Alexander Kwaśniewski 22,7 procent
    Årets mand 1993. Polens præsident fra 1995-2005. Tidligere kommunist.
  5. Wisława Szymborska 18,8 procent
    Årets polak 1996, digter, Nobelprisvinder, modtager af den fineste polske orden: Den Hvide Ørn.
  6. Leszek Balcerowicz 18,4 procent
    Årets mand 1992. Økonom, og hjernen bag mange af de økonomiske reformer i Polen. Vicestatsminister og finansminister fra 1989-1991 og igen fra 1997-2000. Modtager af Den Hvide Ørn.
  7. Jacek Kuroń 13,6 procent
    Årets mand 1994. Leder og aktiv i Polens frihedskamp i 1980’erne. Medstifter af den akademiske organisation KOR, og tidligere arbejdsminister. Modtager af Den Hvide Ørn.
  8. Angela Merkel 11,7 procent
    Tysk kansler fra 2005, anses for at være verdens mest magtfulde kvinde.
  9. Justyna Kowalczyk 8,3 procent
    Årets polak 2010, langrends skiløber, olympisk mester.
  10. Bronisław Geremek 8,1 procent
    Årets mand 1999, professor i historie, oppositionsaktivist i den kommunistiske periode. Tidligere udenrigsminister, og manden bag Polens optagelse i NATO. Modtager af Den Hvide Ørn.
  11. Matthew Morawiecki 7,0 procent
    Nuværende statsminister. Årets mand 2017. Historiker, bankmand, tidligere finansminister.
  12. Zbigniew Ziobro 6,3 procent
    Årets mand i 2006. Justitsminister fra 2005-2007 og igen fra 2015. Medstifter og formand for partiet Solidarni Polska, der er en del af regeringssamarbejdet Forenet Højre, hvor også Lov og Retfærdighedspartiet er med.