Polen fik uafgjort i drama ved EM 2012 i fodbold

Tytom_redder_Polen

Przemyslaw Tytons første boldberøring ved EM 2012. Han reddede straffesparket og sit hold fra et ufortjent nederlag. Foto: UEFA


WARSZAWA: Polen og Grækenland spillede uafgjort 1-1 i en dramatisk åbningskamp ved EM 2012 i fodbold.


Åbningskampen ved EM 2012 i fodbold blev et højspændt drama.

Kampen endte 1-1.

Polen kom bedst fra start og sad i lange perioder af første halveg på grækerne, som blev angrebet højt oppe på banen.

Allerede efter 17 minutter kom polakkerne foran på et hovedstød af Robert Lewandowski.

Mange muligheder

I løbet af halvegen havde Polen flere muligheder for at score til 2-0, og da Grækenlands Papastathopoulos blev vist ud lige før pausen lignede det en polsk sejr.

Grækenland lod sig dog ikke slå ud, og da den polske målmand Wojciech Szczesny efter 51 minutter gik forkert ud på indlæg, fik grækerne udlignet.

Målmand vist ud

I det 69. minut fik Grækenland igen spillet sig gennem det polske forsvar, Szczesny gik ud i den græske angriber og spændte ben for ham, da han prøvede at drible forbi keeperen.

Den spanske dommer tøvede ikke. Han dømte straffe og gav helt korrekt Szczesny det røde kort.

Landstræner Smuda skiftede Rybus ud og sendte reservemålmand Przemyslaw Tyton på banen.

Reserven reddede

Den græske anfører Georgios Karagounis tog straffesparket, men Tyton kastede sig med venstre og rørte for første gang bolden, da reddede straffesparket.

De sidste 20 minutter havde begge hold chancer, men kampen endte 1-1.