Polen frygter ikke Danmark i VM fodbold kvalifikation

Lewandowski
Den største polske fodboldstjerne, 31-årige Robert Lewandowski, har meldt afbud til det polske fodboldlandsholds kommende kampe mod Ukraine og Finland. Arkivfoto.

Polens stærke anfører Robert Lewandowski skal danskerne holde godt øje med, når de to nationer skal mødes i Polen den 8. oktober 2016. Sidst de to nationer tørnede sammen var i august 2013, hvor Polen vandt 3 -2 over Danmark, og hvor Lewandowski gav det danske forsvar store problemer. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


WARSZAWA: Der er glæde i Polen efter lodtrækningen til VM 2018 i fodbold, hvor Danmark og Polen er kommet i samme gruppe til kvalifikationen. Polakkerne frygter ikke danskerne.


Den 8. oktober 2016, skal Danmark og Polen mødes første gang i deres anden kamp i kvalifikationen til VM i fodbold i 2018 i Rusland. Det første opgør mellem de to hold i rød og hvidt, bliver i Polen. Returopgøret spilles i Parken i København den 1. september 2017.

Ingen frygt for danskerne

Selv om Danmark ligger foran Polen på FIFA’s rangliste, så frygter man ikke mødet med danskerne i Polen.

– Vi kunne have fået en langt værre lodtrækning. Det er en stærk gruppe og en god lodtrækning for Polen. Jeg synes, vi er favoritter. Rumænien og Danmark er overkommelige modstandere, og jeg synes de skal være mere bange for os, end vi skal være for dem, siger den tidligere landstræner Jerzy Engel til Polens toneangivende sportsavis Przeglad Sportowy.

Avisen mener, at Danmark ikke er så farlig en modstander, som tidligere.

Storhedstiden er forbi

– Vi husker det danske dynamit-hold i 1980’erne og sejren ved EM-slutrunden i 1992. Men i dag balancerer danskeren på kanten af de internationale turneringer. Og kigger man på spillerne, så er der ikke noget at frygte. I 90’erne havde de brødrene Laudrup og Peter Schmeichel. Nu er hedder stjernerne Christian Eriksen fra Tottenham, Daniel Agger fra Brøndby og det spildte talent Nicklas Bendtner fra Wolfsburg. Det er noget andet end Barcelona og Manchester United, skriver avisen i en kommentar til lodtrækningen.

Grund til selvtillid

Polen har anfører Robert Lewandowski, der til daglige spiller i den tyske bundesliga, og som lavede hattrick indenfor 4 minutter i Polens seneste EM-kvalifikationskamp. Sidst Danmark og Polen mødte hinanden var i en venskabskamp i august 2013 i Gdansk, hvor polakkerne vandt 3 – 2 efter en spændende og velspillet kamp.

Nummer 1 i EM-gruppen

I EM kvalifikationen til Frankrig 2016, fører Polen sin gruppe foran blandt andet Tyskland, som er forsvarende verdensmestrer. Polen har nu 14 point for seks kampe, og har stor chance for at komme med til Frankrig.

Fire EM-kampe endnu

Polen skal møde Tyskland i Frankfurt den 4. september, Gibraltar på hjemmebane i Warszawa den 7. september, Skotland i Glasgow den 8. oktober og sidste kamp spilles på hjemmebane mod Irland den 11. oktober.