Polen lukker al grænsetrafik til Belarus mandag

al trafik til Belarus
Højesteret i Belarus har stadfæstet en dom på otte års fængsel i et højsikkerhedsfængsel. Den dømte er polsk-belarussisk journalist og frihedskæmper. Polen vil lukke for al grænsetrafik til Belarus på mandag. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polen lukker al grænsetrafik til Belarus mandag – og embedsmænd får indrejseforbud til Polen efter en dom mod en polsk-belarussisk journalist.


Polen vil lukke af for al grænsetrafik til Belarus på mandag og indtil videre, sagde indenrigsminister Mariusz Kaminski fredag. Det var hans reaktion på, at højesteret i Minsk har stadfæstet en dom på otte års fængsel mod en polsk-bellarussisk journalist.

Polen vil derudover udstede rejseforbud til hundredvis af embedsmænd fra Belarus, skriver nyhedsbureauet IAR. Den polske indenrigsminister skriver på twitter:

– På grund af opretholdelsen af ​​den drakoniske dom mod Andrzej Poczobut vil jeg mandag annoncere en beslutning om at udvide listen over sanktionerede personer med flere hundrede embedsmænd i Lukasjenko-regimet. Alle dem, der er ansvarlige for politisk undertrykkelse af polakker, der bor i Hviderusland, skrev ministeren.

I februar idømte en domstol i byen Grodno Poczobut den polsk-bellarussiske journalist og aktivist otte år fængsel i “en straffekoloni med maksimal sikkerhed”.

Poczobut blev fundet skyldig i at “opildne til had” og for at “handle til skade for Belarus”.

Han ankede dommen, og sagen gik til Belarus’ højesteret, rapporterede det polske statslige nyhedsbureau PAP. Fredag blev det afgjort bag lukkede døre, og uden Poczobuts deltagelse, at afvise appellen i højesteret, der i stedet stadfæstede den oprindelige dom, som dermed er endelig.

Mandag ventes den polske regering at komme med yderligere reaktioner på den politiske dom. Udover at lukke for al grænsetrafik til Belarus og udelukke hundredvis af embedsmænd fra Belarus.

Flere polske fribyer for forfattere og journalister på flugt

 

LINK: Flere polske fribyer for forfattere og journalister på flugt

Regimet i Minsk har tidligere sat journalisten på en terrorliste, fordi han havde beskrevet Ruslands invasion den 17. september 1939 af Polen, som en aggression.

Mandag lukker Polen af for al grænsetrafik til Belarus.