Polen mister indtægter på cigaretter

    Cigaretter_stiger_i_Polen_Torben_Hansen_0

    Færre polakker har købt cigaretter det seneste år. Foto: Tommy Haggmark.


    WARSZAWA: Polen har fået mindre indtægter fra afgifter på cigaretter end ventet. Nye afgiftsfrie rygevaner får skylden.


    Smøgerne er blevet skoddet i Polen, i al fald i et omfang der var større end det polske finansministerium havde forudset. Indtægterne til den polske statskasse er nemlig faldet med 2 procent det seneste år.

    327 færre millioner

    I de første 11 måneder i 2013 havde den polske statskasse 16,8 milliarder zloty i indtægter fra salg af cigaretter, og det er 327 millioner færre zloty end på samme tid i 2012.

    Flere på e-smøger

    Chefen for Polens toldvæsen, Jacek Kapica siger til dagbladet Puls Biznesu, at tiden med stigende indtægter fra tobak er ovre, da flere og flere dropper smøgerne eller slår sig på e-cigarretter. E-cigarretter kan også indeholde nikotin, men de er ikke omfattet af punktafgifter som rigtige cigarretter.