Polen nægter at åbne grænserne for ukrainsk korn

utilfredse polske landmænd og fiskere
Polsk politi opfordrer landmænd til demonstrationer, om at melde ballademager til politiet. De forventer nemlig at professionelle ballademagere udefra vil fremprovokere voldsomme sammenstød. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polen nægter at åbne grænserne for ukrainsk korn. Det oplyser Polens statsminister tirsdag eftermiddag.

LÆS  Advarsler på TVP om senatsformands tale til nationen

Polen nægter at genåbne grænser for ukrainsk korn. Og det er uanset hvad der besluttes i EU, når det midlertidige importstop udløber den 15. september, skriver statsminister Mateusz Morawiecki i et X-tweet.

– Polen vil ikke lade sig oversvømme af ukrainsk korn. Uanset hvad der bliver besluttet af embedsmændene i Bruxelles, vil vi ikke åbne vores grænser, skriver statsministeren.

LÆS  Polen: EU-stop for landbrugsprodukter fra Rusland

Uddybning: Ikke mere ukrainske korn

I en videohilsen siger statsministeren:

– Da det var nødvendigt at hjælpe vores naboer, åbnede vi vores hjerter og hjem. Sådan er polske folk.

 – Men når det er nødvendigt at kæmpe for Polens nationale interesse, så er det kun Lov og Retfærdigheds partiets-regering, der kan garantere, at vores landmænds interesser blive beskyttet, siger Mateusz Morawiecki.

LÆS  Polens statsminister fyret og genansat på prøve

Den siddende regering trodsede advarslerne, da man lukkede ubegrænset op for import af ukrainsk korn. Det har fået priserne i bund, og i kombination med en høj inflation, har mange landbrugsorganisationer protesteret over regeringen. Landbruget støtter traditionelt Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), men ikke længere. Netop på grund af det store prisfald, der er forårsaget af ukrainsk korn.

LÆS  Advarsler på TVP om senatsformands tale til nationen

Der er valg til parlamentet i Polen, søndag den 15. oktober. Samtidig gennemføres fire folkeafstemninger.