Industri,-svejsning
WARSZAWA: Polens økonomiministerium har udarbejdet en 6 måneders plan for at få nye markeder som erstatning for eksporten til Rusland og Ukraine.

Polens økonomiministerium har lanceret en ny seks-måneder plan der skal øge eksporten, for at kompensere for eksporttabene til Rusland og Ukraine.

Rigtige tidspunkt

– Det er det ideelle tidspunkt at vinde nye markeder og udvide kundemassen, siger viceminister for økonomi Ilona Antoniszyn-Click, til dagbladet Puls Biznesu.

Af planen fremgår det også, at eksporten til Rusland og Ukraine er faldet med 25 procent i år.

11 nye lande

Ministeriet har udvalgt 11 lande, som skal være mål for en ny “Made in Poland ‘kampagne. De elleve lande er: Aserbajan, Indien, Indonesien, Mongoliet, Malaysia, Turkmenistan, Vietnam, Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina og Makedonien.

Antoniszyn-Click siger, at der bliver arrangeret ture til Polen, hvor iværksættere og journalister vil være målgruppen.

Ukraine holdning koster

Polens støtte til Ukraines selvstændighed og tiltrækning til EU, har haft en negativ indflydelse på samhandlen med Rusland. EU embedsmænd siger, at Ruslands blokade af svin fra EU-lande, er en reaktion fra Moskva efter EU’s støtte til Ukraine.