Polen spillede igen uafgjort 2-2

    polen_ecuador

    Polen har på sin tur til Nordamerika spillet uafgjort med Ecuador og USA


    MONTREAL: Polen mødte tirsdag Ecuador i en venskabskamp i Canada. Foto: PZPN


    For anden gang i løbet af tre dage spillede Polen 2-2 i en venskabskamp i fodbold.

    Tirsdag mødte det polske landshold Ecuador i Montreal i Canada.

    Ingen sejre til Smuda

    Ecaudor kom foran efter en halv time, men Euzebiusz Smolarek udlignede i det 61. minut, og ni minutter senere bragte Ludovic Obraniak Polen foran.

    Føringen holdt indtil ti minutter før tid, hvor Christian Benitez med sit andet mål udlignede for Ecuador.

    Landtræner Frannciszek Smuda har nu stået i spidsen for det polske landshold i otte kampe, og han har stadig sin første sejr til gode.

    Ny landskampsrekord

    Michal Zewlakow spillede mod Ecuador sin landskamp nummer 101. Han er dermed den spiller, der har repræsenteret sit land flest gange.

    Den tidligere rekord tilhørte Grzegorz Lato, som nu er præsident for det polske fodboldforbund PZPN.