Polens dommerforening: Valgresultatet er ikke gyldigt

praesident_andrzej_duda_koebenhavn_polennu
Polens præsident Andrzej Duda udnævnes torsdag for endnu en 5-års periode i det polske præsidentpalads. Men den polske dommerforening kalder udnævnelse af Andrzej Duda for ikke-gyldig. Foto: Lars Møller, polennu.dk.

WARSZAWA: Polens dommerforening erklærer, at resultatet af præsidentvalget ikke er gyldigt og gældende. Torsdag indsættes præsident Andrzej Duda for en ny 5-års periode.


Den polske dommerforening – Iustitia – hævder, at det netop overståede præsidentvalg ikke er gældende efter den polske forfatning, og i henhold til en foreløbig afgørelse hos EU-domstolen.

Gyldigheden af præsidentvalget er ikke lovligt, da alle medlemmerne af det særlige udvalg under Højesteret, der har taget stilling til klagerne, er blevet udnævnt politisk, oplyser dommerforeningen.

Iustitia påpeger at “udnævnelsen af præsident Andrzej Duda er ulovlig”. Udvalget (KRS under Højesteret, red.) har vedtaget en ugyldig beslutning om gyldigheden af Andrzej Dudas anden valgperiode, hedder det i meddelelsen.

Højesteret fra januar

Dommerforening fastslår også, at Højesteret i januar afgjorde, at det særlige udvalg, der har godkendt resultatet af præsidentvalget, ikke er legalt. Det samme har EU-domstolen udtalt i en midlertidig dom, og herfra ventes senere en endelig dom, der bakker de polske dommere op. Den europæiske dommerforening har bakket deres kolleger i Polen op, og blandt andet har den danske dommerforening deltaget i demonstrationer for retsstaten i Polen.

Boykot af indsættelsen

Torsdag skal præsident Andrzej Duda indsættes som præsident, for de næste fem år. Torsdag skal han på visit i parlamentet og senatet, og til ceremoni i præsidentpaladset. En præsident-ed er normalt noget der samler hele Polen, men ikke denne gang. En lang række af fremtrædende nuværende og tidligere politikere vil ikke deltage. De diplomatiske af dem giver corona-pandemien skylden, mens mange direkte siger, at de ikke kan støtte en præsident der er indsat ved snyd. En af dem er blandt andet Polens tidligere præsident Lech Walesa.

LÆS OGSÅ: Polske topfolk udebliver når præsident tages i ed

Antallet af polske topfolk der boykotter Andrzej Dudas udnævnelse er steget. Det er sket efter at de politisk udnævnte udvalg under Højesteret har afvist hovedparten af de næsten 6.000 klager over præsidentvalget.

Præsident Andrzej Duda bliver genudnævnt torsdag, men et nyt politisk flertal vil i fremtiden kunne erklære valget for ugyldigt. Lige nu er der ingen muligheder, da den vindende part i præsidentvalget, kontrollere de polske domstole og den særlige forfatningsdomstol, som er erklæret “ulovlig” af Højesteret i januar, mens den stadig var uafhængig.

Taber deltager

Den officielle taber af præsidentvalgets anden runde, Warszawa borgmesteren Rafal Trzaskowski har meddelt, at han deltager i ceremonien. Han har også meddelt at han vil samle en ny polsk bevægelse, der skal genforene polakkerne med hinanden, efter de senere års dybe splittelse i Polen.

Har du lyst til at læse mere? Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.