hollilodz

Filmskolen i Lodz bliev sidste år placeret som nummer to på filmmagasinet The Hollywood Reporters liste over de bedste filmskolen uden for USA. Foto: Filmskolen i Lodz

LÆS  DR-programmet Nul Stjerner på weekendtur til Polen

LODZ: Turister besøger i stigende tal Lodz i Polen, som er centrum for landets filmindustri og derfor har fået tilnavnet “HollyLodz”.

LÆS  Nye regler for rejser ind og ud af Danmark

Turisternes interesse for Lodz vokser dag for dag. Filmentusiaster fra hele verden ønsker at besøge den polske storby, hvor man finder et filmmuseum, en walk-of-fame og ikke mindst en verdensberømt filmskole, hvor instruktører som Polanski, Kieslowski og Zanussi har studeret.

Adskillige polske film er blevet optaget i Lodz, blandt andet Pawel Pawlikowskis “Ida”, der netop har vundet en Oscar som bedste udenlandske film.

På grund af de mange filmaktiviteter har byen fået til navnet HollyLodz.

Ida har øget interessen

Tidligere kom turisterne først og fremmest for at høre om Lodz’ fortid som den polske industris vugge.

– Men nu spørger turisterne lige så ofte om filmens historie i Lodz, som om industriens, siger tourguiden Elzbieta Pedzewiatr til polska.pl.

En anden guide, Damian Mielniczek, fortæller, at siden filmen Ida begyndte at vinde priser flere steder i Europa og ikke mindst efter den vandt en Oscar, er flere og flere turister begyndt at bede om at se de berømte steder i Lodz, der har med film at gøre.

Berømte instruktører

Turisterne vil for eksempel gerne se trapperne op til filmskolen, hvor Polanski, Kieslowski og Zanussi har stået og ventet på at komme ind til undervisning eller har diskuteret film, de har set på skolen.

LÆS  Danmark lemper for rejser til og fra Polen

De gader, hvor Wajda optog “Det forjættede land”, eller hvor Tadeusz Chmielewski filmede “Eva vil gerne sove”, er også på turisternes ønskeseddel, når de er i HollyLodz.

LÆS  Ingen udsigt til åbning for rejser til og fra Polen