Polens kontroversielle partiformand fylder rundt

    pis_jaroslaw_kaczynski_polennu
    Jaroslaw Kaczynski forlod posten som vicestatsminister i juni sidste år. Nu tyder alt på at han vender tilbage. Der er møde om sagen torsdag. Foto: Maja Giannaccarro, polennu.dk.

    Partiformand for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) – Jaroslaw Kaczynski blev tirsdag 70 år gammel. Fødselaren vil efter eget valg ikke fejrer dagen. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Der var ingen fejring, men tirsdag fyldte formanden for regeringspartiet Lov og Retfærdig (PiS) – Jaroslaw Kaczynski – 70 år.


    En af Polens mest kontroversielle politikere, Jaroslaw Kaczynski, fylder i dag 70 år. Han blev kendt – sammen med sin afdøde bror Lech Kaczynski – som mønsterbarn under kommunismen. I 1962 blev de to tvillinger berømte, da de var børnestjerner i en tv-serie, der blev sendt på polsk tv.
    Op gennem 1970erne var Jaroslaw Kaczynski kendt i det homoseksuelle miljø i Polen, men har aldrig vedgået sig sin seksualitet offentligt. Jaroslaw Kaczynski har aldrig været gift og har ingen børn.

    Underudvalg til Rundbordssamtaler

    Første gang at Jaroslaw Kaczynski optræder i det politiske miljø, var i forbindelse med Rundbordssamtalerne i 1989. Her havde han fået plads i et underudvalg. Han var i modsætning til mange af de andre patriotiske polakker fra Solidarnosc tiden, ikke tilbageholdt i husarrest i december 1981, da regimet satte militæret og Rusland ind mod polakkerne. Kaczynski brødrene blev først orienteret om det, da de mødte op i kirken dagen efter. Op gennem 1990erne var Kaczynski brødrene aktive i polsk politik. I 1990 da Lech Walesa blev præsident, tog han de to brødre med sig ind i præsidentpaladset. Men det holdt ikke længe. Lech Walesa var utilfreds med brødrene. Om den tid siger Lech Walesa, at de to Kaczynski brødre var dygtige nok i deres analyser, men at de havde en trang til kun at have fokus på hævn og had – og at de kun havde samme ideer til at styre landet, som i politistatstiden under kommunismen.

    Partiernes år

    I 2001 dannede de to Kaczynski-brødre partiet Lov og Retfærdig, som Jaroslaw Kaczynski i dag er formand for. Samme år var Donald Tusk med til at stifte det liberale parti, Borgernes Platform (PO).
    I 2005 stillede Lech Kaczynski op som præsident, med Donald Tusk som modkandidat. Efter første valgrunde vandt Tusk stort, men en ondsindet kampagne med falske beskyldninger om samarbejde mellem Donald Tusk bedstefar og tyskerne, blev fatalt. Anden runde endte med en sejr til Lech Kaczynski, og siden blev Tusk familien renset for beskyldningerne. Men det var efter præsidentvalget.
    I 2006 blev Jaroslaw Kaczynski statsminister, men blev utilfreds med koalitionspartnerne, og udskrev valg. Det valg vandt Donald Tusk og hans parti (Borgernes Platform – PO). Kaczynski-brødrene var ærkemodstandere af EU, og det var da også fra polsk side at Lissabon-traktaten blev blokeret. Hele EU blev taget som gidsel, på grund af uklarheder i den polske forfatning.

    Den 10. april 2010 skulle de to brødre og mange andre, til Katyn for at mindes 70 års dagen for henrettelsen af de 22.500 højtstående polakker i 1940. Inden flyet skulle lette, fik besætningen at vide, at der var umuligt at lande i Smolensk/Katyn, og at man derfor skulle vælge Minsk eller en anden lufthavn tæt på, på grund af tåge. I sidste minut fravalgte Jaroslaw Kaczynski at tage med flyet. Det reddede hans liv. Samtlige 96 ombordværende blev dræbt, da piloten trods advarsler alligevel forsøgte at lande flyet. Og da Kaczynski brødrene havde valgt at lave en civil tur, var den ikke omfattet af de normale sikkerhedskrav. Alligevel blev to embedsmænd idømt fængselsstraffe for ulykken mandag.

    Walesa: Du dræbte din bror

    Tidligere præsident Lech Walesa siger, at Jaroslaw Kaczynski slog hans bror ihjel, ved at kræve at flyet skulle lande i Smolensk, trods advarslerne. Lech Walesa sagde allerede efter bruddet med de to brødre, at han var sikker på, at den ene bror ville slå den anden ihjel, og den tilbageværende vil enten dø af sorg, eller anden på psykiatrisk hospital. Lech Walesa er ved retten i Gdansk dømt til at give en undskyldning for udtalelsen. Det nægter han, medmindre han får lov at høre optagelserne fra den sidste telefonsamtale mellem de to brødre på vejen til Smolensk.
    Jaroslaw Kaczynski stillede op som præsidentkandidat efter Smolensk-ulykken, men tabte til Donald Tusk kandidaten: Bronislaw Komorowski.
    Det er denne flyulykke, som er den formelle årsag til, at Jaroslaw Kaczynski på dagen ikke vil fejre sine egne 70 år.

    – Det er den første runde fødselsdag uden min tvillingbror, sagde Jaroslaw Kaczynski tirsdag morgen.

    Polens stærke mand

    Jaroslaw Kaczynski er ubestridt Polens stærke mand. Han er menigt medlem af det polske parlament, men har helt særlige privilegier. Han har – som eneste medlem – ikke mødepligt, han trækkes ikke for fravær som de øvrige, og han kan afbryde parlamentsformanden til en hver tid, uden repressalier. Det er også ham der udpeger regeringens medlemmer, og det er ham som har fundet partiets præsidentkandidat, som i dag er Polens præsident. Tidligere var den nuværende præsident sekretær for hans bror præsident Lech Kaczynski.
    Kaczynski brødrene er kendt som tv-stjerner under kommunismen, for at have stiftet regeringspartiet – og det er også Kaczynski der står bag Opstandsmuseet i Warszawa. Ellers er der ikke meget stort at henvise til.

    Jaroslaw Kaczynski er som person sky og bor alene midt i Warszawa, i et hus som hans onkel – der var højtstående kommunistisk officer, havde beslaglagt fra en AK-frihedskæmper.

    Krigsskade erstatning

    Jaroslaw Kaczynski er også hjernen bag det fornyede krav til Tyskland om krigsskadeserstatning, og bag de talrige sager og konflikter som Polen siden 2015 har haft med EU. Samme år genoplivede Jaroslaw Kaczynski dog drømmen om det gamle Storpolen, ved at skabe alliancen De Tre Store Have, med 12 Central- og Østeuropæiske lande som medlemmer.

    Kaczynski stod også bag en udtalelse om, at sex med børn på 12 år var tilladt i Danmark. Den daværende danske ambassadør tog dengang straks affære, men det har ikke ført til nogen reaktion fra Jaroslaw Kaczynskis side.

    Jaroslaw Kaczynski har i dag lagt blomster ved statuen af hans afdøde bror i Warszawa, og tirsdag aften ved hans kiste i Wawel slottet i Krakow.