Polens kulturminister lukker public servicemedierne

Polens kulturminister Bartłomiej Sienkiewicz har netop meddelt, at han lukker public servicemedierne TVP, PAP og Polsk Radio. Det sker efter præsident Dudas veto mod finansloven. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polens kulturminister har netop meddelt, at han lukker public servicemedierne; TVP, PAP og Polsk Radio, der nu tages under konkursbehandling.


Polens kulturminister Bartłomiej Sienkiewicz har netop meddelt, at han indgiver konkursbegæring over public servicemedierne, tv-stationen TVP, nyhedsbureauet PAP samt radiostationerne under Polsk Radio.

Det sker som en reaktion på, at Polens præsident Andrzej Duda har nedlagt veto mod en bevilling på 3 milliarder zloty til de tre medier.

(Fortsættes under)

– På grund af beslutningen af præsidenten for Republikken Polens om at suspendere finansieringen af ​​offentlige medier, så har jeg besluttet at likvidere selskaberne Telewizja Polska SA, Polskie Radio SA og Polish Press Agency SA, skriver ministeren i en erklæring på X-twitter.

– I den nuværende situation vil en rekonstruktion kunne sikre den fortsatte drift af virksomhederne, gennemføre de nødvendige omstruktureringer og forhindre afskedigelser af medarbejdere på grund af den manglende finansiering, skriver Bartłomiej Sienkiewicz.

Kulturministeren siger at lukningen af selskaberne altid kan trækkes tilbage. Men det kræver sikkert, at præsident Andrzej Duda godkender de 3 milliarder zloty til selskaberne.

Apropos public servicemedierne: Vi har fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk.

Du kan gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her. Du kan også donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905.