WARSZAWA: Polens nyvalgte parlament har valgt ny formand for underhuset – Sejmen. Det blev formanden for partiet Polen 2050.
Polens nyvalgte parlament har mandag eftermiddag valgt ny formand det magtfulde underhus – Sejmen. Mandag var den første samling efter valget, den 15. oktober.
Det blev som aftalt mellem koalitionspartnerne, partiformanden Szymon Hołownia fra Polen 2050, der blev den nye formand for det magtfulde underhus. Han er journalist og kommentator, 47 år og fra det østlige Polen, nærmere bestemt Bialystok. Ifølge koalitionsaftalen skal han sidde på posten i to år, hvorefter den overdrages til Borgernes Platform (PO), hvor Donald Tusk er partiformand.
265 stemmer mod 193
265 medlemmer af det nyvalgte parlament stemte for Szymon Holownia, som udover fra Polen 2050 også fik stemmer fra Borgernes Platform (PO/KO), Tredje Vej (Polen 2050/PSL) og Venstre (Lewica). Modkandidaten, opstillet af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) Elzbieta Witek fik kun 193 stemmer.
Dziękuję. Obiecuję, że to będzie nowy, otwarty Sejm. W Sejmie X Kadencji Patria zawsze będzie stała nad interesem tej, czy innej partii.
— Szymon Hołownia (@szymon_holownia) November 13, 2023
Polens nyvalgte parlament og ny formand eller ej: Vi har fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil nemlig gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Du kan gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.