Gerningsmændene satte ild til skuret ved den polske families hus. Skuret udbrændte, men huset blev stående sammen med en advarsel fra ildspåsætterne. Arkivfoto.
PLYMOUTH: En polsk familie er blevet udsat for et brandattentat, og britisk politi bekræfter stor stigning i had-forbrydelser efter EU-nej.
Ukendte gerningsmænd har i byen Plymouth i det sydvestlige England, sat ild til et skur ved en polsk families hus. Gerningsmændene efterlod sedler med teksten: Gå hjem – I bliver de næste!
Seks familiemedlemmer
Skuret der udbrændte stod op af familiens hus, der er beboet af to voksne og fire børn.
– Vi frygter for vores liv og vores børn, siger moderen Ewa.
Flere overgreb på polakker
Britisk politi ser med stor alvor på sagen. Antallet af overfald og overgreb på polakker i England, er steget markant efter det britiske nej til fortsat medlemskab af EU.
I juni blev det polske kulturhus i London kvarteret Hammersmith, hvor der bor mange polakker, oversprøjtet med graffiti med teksterne: Tag hjem, polske udskud! – Ikke flere polske skadedyr!
Stog stigning i had-forbrydelser
Polakker har siden det britiske nej til EU, i stigende grad været udsat for racistisk udfald fra briterne. Britisk politi oplyser, at antallet had-forbrydelser er steget med 57 procent, siden briterne stemte nej i slutningen af juni.
En million
Det anslås at der er en million polakker i Storbritannien, og hovedparten af dem er ankommet efter Polens indtræden i EU i 2004.