Polsk politi med i afsløring af dansk vognmand

beier_padborg
Padborg-virksomheden Kurt Beier Transport A/S er nu tiltalt for at lade medarbejdere leve under slavelignende forhold. Ansættelsen af medarbejderne er sket gennem den danske virksomheds polske selskab. Arkivfoto.

PADBORG: Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod vognmandsfirmaet Kurt Beier Transport A/S for at udnyttet filippinsk arbejdskraft gennem eget selskab i Polen.


De danske myndigheder har rejst tiltale mod vognmandsfirmaet Kurt Beier Transport A/S, skriver Fagbladet 3F. Ifølge bladet er firmaet anklaget for “åger af særligt grov beskaffenhed”.

LÆS OGSÅ: Polsk politi undersøger dansk menneskehandel

Sagen går tilbage til 2018, hvor filippinske ansatte – der var hyret gennem vognmandsfirmaets datterselskab i Polen – levede under slave lignende forhold i en container i Padborg.

15-20 kroner i timen

Anklagemyndigheden vurderer derimod, at Kurt Beier Transport A/S og ledende personer i selskabet skal tiltales for åger af særlig grov beskaffenhed for udnyttelse af de filippinske lastbilchauffører, der havde lange arbejdsdage på Europas landeveje til 15-20 kroner i timen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har arbejdet tæt sammen med de polske myndigheder, herunder politiet i Koszalin, for at kunne lave anklageskriftet mod det danske firma. De tiltalte står til fængselsstraffe og konfiskation af de tjente penge, hvis de kendes skyldige.

Fagbladet: Politiet kræver fængsels i Padborg sagen

polennu.dk er et frit og uafhængigt dansk medie. Vi har hver dag siden 2008 dag leveret gratis nyheder fra Polen på dansk. Hvis du gerne vil støtte vores fortsatte arbejde, så vil et bidrag kunne gøre en stor forskel. Vil du f.eks. støtte os med 100,00 kroner, så kan du gøre det ved at trykke her. Tak for din opmærksomhed.