Polsk protest over Ukraines præsidents tale i FN

Polens viceudenrigsminister Paweł Jablonski. Arkivfoto.

WARSZAWA: Ukraines ambassadør i Polen har onsdag været indkaldt til møde i det polske udenrigsministerium.

LÆS  Polens præsident bryder igen aftale med USA

Polens viceudenrigsminister Pawel Jablonski mødtes onsdag aften med den ukrainske ambassadør i Warszawa, Vasyl Zvarych, til en ”kammeratlig samtale” og en polsk protest.

(Fortsættes under)

Polsk protest

Polen protesterer over den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskys udtalelse på FN-generalforsamlingen. Her sagde han, at nogle europæiske lande virker solidariske, men at de i virkeligheden med importforbud af ukrainsk korn, spiller et politisk teater til fordel for Moskva.

Udtalelsen har ramt hårdt

Udenrigsministeriet i Warszawa oplyser om mødet med den ukrainske ambassadør:

LÆS  Joe Bidens besøg i Warszawa udsat en dag

– Viceudenrigsministeren forklarede, at en sådan udtalelse er usand når det gælder Polen. Og især uberettiget med hensyn til at Polen har støttet Ukraine fra krigens første dage.

– At lægge pres på Polen i multilaterale fora, eller at indlede retssager ved internationale domstole, er ikke en passende måde at løse tvister mellem vores lande på. Det sagde viceudenrigsministeren til det regeringskontrollerede nyhedsbureau PAP efter mødet onsdag.

LÆS  FIFA og UEFA giver sig og udelukker Rusland helt

– De skridt den polske regering har taget, er for at beskytte de polske landmænds interesser, og det er i overensstemmelse med national, EU- og international lov, fastholder viceudenrigsminister Pawel Jablonski.

(Fortsættes under)

Polsk protest: Meget upassende

Polens statsminister Mateusz Morawiecki sagde i et interview onsdag til det regeringskontrollerede nyhedsbureau PAP, at Zelenskys ord var meget upassende.

LÆS  Polen og Danmark øger støtten til Ukraine

Morawiecki mener, at hans regering har holdt sit ord og indførte embargoen på import af korn fra Ukraine, som lovet til polske landmænd. Statsministeren sagde til den regeringskontrollerede tv-kanal TVP Info:

LÆS  Udenrigsministeriet: Danskere opfordres til at forlade Ukraine

– Hvis der sker en yderligere eskalering på den ukrainske side, så vil vi tage de næste passende skridt som en del af embargoen.

Han skrev også på Facebook, at Polen er klar til at hjælpe Ukraine yderligere i sin kamp mod den russiske invasion, men ikke på bekostning af at destabilisere det polske marked.

LÆS  Kaczynski og statsministeren flyver til Kiev i dag

Ukraine har som svar på importforbuddet mod ukrainsk korn, forbudt en række polske landbrugsvarer på hylderne i Ukraine.

Fastholder retssag

– Det er afgørende vigtigt for os at bevise, at de enkelte EU-medlemslande ikke kan forbyde import af ukrainske varer, skrev Ukraines økonominister Svyrydenko i en erklæring.

– Det er derfor, vi anlægger sag mod dem.

 

LÆS  Polens ambassadør: Ukraine skal være medlem af EU