Polske iværksættere får adresse i udlandet

iværksættere flygter fra Polen
Flere polske iværksættere vælger at få adresse i udlandet, for at slippe billigere i skatter og afgifter, og for at undgå det komplicerede polske skattesystem for iværksættere. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

WARSZAWA: Polske iværksættere vælger at få adresse i udlandet. Så kan de spare skatter og afgifter, og slippe for svære skatteregler i Polen.


Polske iværksættere flytter i stadig stigende omfang deres adresser til udlandet, for at spare skatter og afgifter. Det skriver money.pl.

De polske iværksættere kan, selv om de udøver deres forretning i Polen, lade deres virksomhed registrere i f.eks. Tjekkiet, og dermed slippe for en række skatter og afgifter. Og det er der mange der har gjort, skriver avisen.

Iværksættere i udlandet

Polske iværksættere frarådes ofte at drive deres virksomhed formelt i Polen på grund af et mere og mere forvirrende skattesystem. Radio Zet oplyser, at flere og flere mikro-, små og mellemstore virksomheder registrerer deres aktiviteter i andre lande.

Tjekkiet hitter

For tiden er det Tjekkiet, der er de polske virksomhedsejers foretrukne land for at undgå de polske regler. Problemet har taget så meget om sig, at et parlamentsmedlem fra regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) Arkadiusz Mularczyk, har skrevet til finansministeren om sagen.

Billigere biler

I brevet skriver han blandt andet, at virksomheder der er registreret i Tjekkiet, ikke skal betale punktafgift når de køber en bil med en motor der er større end 2.000 kubikcentimeter. I Polen er afgifter på sådant et køretøj på 18,6 procent. Derudover er der bedre betingelser for fradrag for moms til såvel bil som brændstof i udlandet, skriver parlamentsmedlemmet.

I forvejen er det billigere for polakker at købe benzin i Tyskland, fremfor i hjemlandet.

Den polske regering har længe været udsat for kritik, fordi statsministeren gentagne gange har lovet at komme med et udspil til at forbedre forholdene for de polske iværksættere.

Flere nyheder fra Polen? Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00 

 

LINK: Polske iværksættere vælger Tjekkiet