RUDERSDAL: Polske topmusikere indenfor klassisk musik er på gæsteoptræden i Danmark tirsdag og onsdag. Mød Chopins venner.
Polske topmusikere indenfor klassisk musik giver koncerter i Danmark – tirsdag og onsdag – i Vedbæk og Sorø. Tirsdag som en del af Rudersdal Sommerkoncerter.
LINK: Rudersdal Sommerkoncerter
De polske topmusikere ankommer samlet som Warsaw String Ensemble, der er en ny konstellation på den polske kammermusikscene med erfarne musikere. Det er den absolutte aktuelle top blandt Polens solister og kammermusikere. Med i gruppen er også den blot 20-årige prisvindende violinist Marta Gebska.
LINK: Mere om koncerterne
Aktuel med CD
Warsaw String Ensemble har netop udgivet en anmelderrost cd med musik af komponisten Józef Nowakowski (1800-1865), hvis klaverkvintet og duo for violin og klaver der spilles. Nowaskowski var Chopins nære ven, og sammen besøgte de Robert Schumann i Leipzig. Inspirationen fra Schumann er tydelig i klaverkvintetten, mens duoen med sine virtuose passager giver mindelser om Chopin, skriver den danske arrangør.
Dansk-polsk venskabspris
Warsaw String Ensemble modtager ved denne lejlighed en dansk-polske venskabspris og vil kvittere med Poul Ruders’ 3. strygekvartet i én sats, der er inspireret af franske motetter fra det 14. århundrede, oplyser arrangøren. Som en hyldest til nabolandet Ukraine spiller de Shchedryk af den ukrainske komponist Mykola Leontovych (1877-1921).