WARSZAWA: Polens præsident sagde torsdag, at der er to seriøse statsministerkandidater og at to parter mener de kan samle flertal.
Polens præsident Andrzej Duda sagde torsdag middag, at der er to seriøse statsministerkandidater efter valget. De seneste dage har præsidenten ført samtaler med partierne, om dannelsen af en regering. Selv om der kun er én gruppe der kan samle flertal i Sejmen, så hævder den polske præsident, at der er to grupperinger, der begge hævder at have et flertal bag sig.
– Jeg bad om disse møder og inviterede repræsentanter for alle udvalg og parlamentsgrupper af en meget simpel grund. Vi hører mange budskaber i medierne og udtalelser fra enkelte politikere. Jeg inviterede repræsentanter udvalgt af individuelle grupper til at høre deres seriøse mening om den faktiske situation i disse partier, sagde Andrzej Duda.
(Fortsættes under)
Parlamentsvalg 2023 – Nyt flertal: Fælles erklæring om regeringsdannelse https://t.co/TTAj1jNX0w via @polennu.dk #Polen #dkmedier #eudk
— polennu.dk (@polennu) October 23, 2023
– Vi har to seriøse statsministerkandidater, vi har to politiske grupper, der hævder at have et parlamentsflertal bag sig, og de har hver deres egen kandidat som regeringschef. Den ene gruppe er Det Forenede Højre, repræsenteret af repræsentanter for Lov og Retfærdighedspartiet med statsminister Mateusz Morawiecki og marskal Terlecki. Den anden gruppe er Borgernes Platform, Den Tredje Vej og Venstre, sagde Duda.
Statsministerkandidater: Morawiecki mod Tusk
– Lov og retfærdighed informerede mig og mødedeltagerne om, at deres kandidat til statsminister, som det parti, der vandt valget og havde det bedste resultat ved valget, ville være statsminister Mateusz Morawiecki. De informerede mig også – som svar på et direkte spørgsmål – at de antog, at de ville have et flertal i Sejmen, hvilket ville gøre dem i stand til at støtte denne kandidat og hans forslag til en ny regering, sagde præsidenten.
– Så fik jeg en lignende besked fra Borgernes Platform, derefter fra Den Tredje Vej, og fra repræsentanterne for PSL, helt præcist fra hr. Kosiniak-Kamysz (PSL-formand, red.), og formanden for Polen 2050, hr. Holownia, om at de havde deres egen kandidat, ligesom før jeg hørte fra Borgernes Platform, er det partiformand Donald Tusk. Så havde jeg mødet med repræsentanter for Venstre, med samme resultat, de informerede mig også om, at de havde en fælles kandidat med de to andre partier, altså Borgernes Platform og Den Tredje Vej, og deres kandidat var formand Donald Tusk, sagde præsidenten.
To kandidater – og ny situation
– Det viser, at vi faktisk har to seriøse statsministerkandidater i dag. Dette er en ny situation i vores demokratiske standarder. Der har aldrig været en situation, hvor et parti vandt valget, mens resten, eller andre partier, der også har deres repræsentanter i parlamentet, hævder, at de vil have flertallet, sagde han.
– Som du jo nok forstår, så må jeg overveje det her. Dette er bestemt et af de mest alvorlige spørgsmål, jeg overvejer i øjeblikket. Alle ved, at hidtil var det skik og brug, at statsministerens posten blev givet til den kandidat, som det vindende parti havde foreslået til præsidenten, men det var altid sådan, at det vindende parti havde en koalition på forhånd, og ingen andre hævdede at have en kandidat, der ville have flertallet, sagde Duda.
(Fortsættes under)
Oświadczenie Prezydenta RP dla mediów. pic.twitter.com/2fbC5vVaKp
— Kancelaria Prezydenta (@prezydentpl) October 26, 2023
– Jeg forstår forventningerne om, at den nye valgperiode og arbejdet i det nye parlament vil begynde med det samme, så i dag kan jeg sige, at den dato, jeg oprindeligt har planlagt for Sejmens første session, vil være mandag den 13. november – meddelte han.
Når parlamentet åbner, skal en ny regeringschef tiltræde. Han eller hun får derefter 14 dage til at sammensætte en regering med et flertal.
Kun oppositionskoalitionen er i stand til at mønstre et flertal i parlamentet, alligevel tyder alt nu på at præsidenten trækker regeringstiden for Kaczynski-regeringen så længe som muligt. Præsidentens udtalelser har allerede udløst talrige og vrede kommentarer, f.eks. er der en tidligere minister der spørger om præsidenten ikke kan tælle till 231 (det er antallet for at samle et flertal i Sejmen, red).
Selv om valget blev afholdt den 15. oktober, kan et regeringsskifte med præsidentens hjælp formentlig udsættes til begyndelsen af december.
Prezydent @AndrzejDuda: W Pałacu Prezydenckim odbyły się konsultacje związane z kształtowaniem się nowego parlamentu i rządu. Dziękuję uczestnikom spotkań za przybycie i bardzo merytoryczną atmosferę rozmów. Nie zawiodłem się – wszyscy podeszli do nich bardzo odpowiedzialnie.… pic.twitter.com/bGuNCquGw2
— Kancelaria Prezydenta (@prezydentpl) October 26, 2023
Støt polennu.dk i anledning af vores 15-års fødselsdag (17.oktober). Så bliver vi rigtig glade. Du kan støtte os via Mobilepay 23435905 med valgfrit beløb – eller du kan vælge mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00 med kortbetaling. På forhånd, mange tak!