WARSZAWA: Det polske regeringsparti PO og støttepartiet PSL har efter stor uenighed om ny pensionsreform indgået kompromis.

Den kontroversielle pensionsreform, som betød krise mellem regeringspartiet Borgernes Platform (PO) og det polske Bondeparti (PSL), er der nu enighed om i regeringen.

”Frit” valg

Reformen betyder, at pensionsalderen hæves fra 60 år for kvinder og 65 for mænd, til 67 for begge køn. Bondepartiet har været i mod, men har fået ændret reform så polakker, kan trække sig tidligere tilbage, mod en reduktion i pensionen.

Krav om folkeafstemning

De polske fagforeninger arrangerede demonstrationer udenfor parlamentet, da et forslag om at sende pensionsreformen til folkeafstemning, blev behandlet.

– Det er et råddent kompromis, siger lederen af Solidarnosc, Piotr Duda.

Reddet af PSL

– Hvis det ikke var for PSL, så skulle alle polakker arbejde til de er 67 år. Med kompromiset kan man selv vælge, siger lederen af det polske Bondeparti, vicestatsminister og økonomiminister, Waldemar Pawlak.

Han indrømmer dog, at kompromiset kunne have været bedre.