Regeringens flertal truet af intern parti ballade

    Jaroslaw_Gowin_truer_statsminister_Donald_Tusk_polen_polennu

    Jaroslaw Gowin blev fyret som Polens justitsminister af regeringschefen i maj. Nu vil Gowin være statsminister og partiformand. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Tre medlemmer af regeringspartiet mødte ikke op til vigtig afstemning i parlamentet.


    Det lykkedes kun med nød og næppe, at sikre flertal for regeringens økonomiske plan for at sætte gang i den polske økonomi.

    Formands udfordring

    Polens tidligere justitsminister Jaroslaw Gowin, der blev fyret i maj, udfordrer nu igen partiformanden for Borgernes Platform (PO) statsminister Donald Tusk. Gowin har meldt sig som modkandidat til partiformand Donald Tusk.

    Gowin mener, at Tusk har glemt de stærke liberale værdier, og derfor må gå af.

    Tre medlemmer i mod

    Gowin udeblev fra den vigtige afstemning om at give regeringen tilladelse til øget lånoptagning for at sætte gang i den polske økonomi. I samme protest deltog også partimedlemmerne John Godson og Jacek Zalek, der støtter Gowin.

    Spinkelt flertal

    Koalitionsregeringen mellem Borgernes Platform og det polske Bondeparti (PSL) har kun et flertal på fem medlemmer, og derfor er partiet sårbart overfor medlemmer, der ikke følger parti linjen. I onsdagens afstemning var regeringens flertal kun på to.

    Opbremsning i vækst

    Væksten i Polens økonomi er aftaget markant i år, og derfor har regeringen en plan om at dække underskuddet gennem øget lånoptagning, fremfor at finde alle pengene ved nedskæringer. De seneste tal viser nemlig, at der mangler 24 milliarder zloty i den polske statskasse i forhold til det budgettet.

    Afviser lån

    – Jeg vil ikke støtte et projekt, der truer den polske økonomi gennem øget lånoptagning, sagde Jaroslaw Gowin, torsdag til journalister fra Polsk Radio i Warszawa.

    Lederen af regeringspartiets (PO) gruppe i det polske parlament, Rafal Grupinski, siger at Jaroslaw Gowin er immun overfor partidisciplinen.

    Afstemning

    Den næste afstemning i regeringens økonomisk plan finder sted i dag, fredag. Det ventes at Gowin igen vil bruge anledningen til at fremme sit kandidatur som ny partiformand for Borgernes Platform. Det endelige opgør mellem de to nye rivaler, Gowin og Tusk, finder sted, når partiets medlemmer skal stemme om den næste formand.

    Formandsvalget afgøres i september.