Rekord mange kvinder valgt ind i parlamentet

mange kvinder
Mange kvinder i parlamentet. Polens førende kvindeforkæmper og feminist Eliza Michalik appellerede før valget til de polske kvinder om at stemme, og huske at stemme på en kvinde. - Det glemt vi ved sidste valg i 2019, sagde hun inden søndagens valg. Et rekordhøjt antal kvinder er valgt ind i det polske parlament. Arkivfoto.

WARSZAWA: Søndagens valg betyder at rekord mange kvinder blev valgt ind i parlamentet. Men der er stadig et stykke vej til ligestilling.


Resultatet af søndagens parlamentsvalg betød, at rekord mange kvinder nu er valgt ind i Sejmen. 136 kvinder ud af 460 pladser. Det betyder omregnet i procent, at 29,6 procent af de folkevalgte i det magtfulde parlaments underhus, nu er kvinder i Polen. Det er ny polsk rekord – det højeste antal kvinder nogensinde. 44 procent af de opstillede kandidater var kvinder, men var generelt placeret lavere på valglisterne end mændene.

Mange kvinder men under EU

Det globale gennemsnit er på 24,3 procent, mens gennemsnittet for folkevalgte kvinder i parlamenter i EU er 32,7, altså højere end det polske på 29,6 procent. Trods de flere kvinder i Sejmen, så er antallet af kvinder blandt senatorer faldet fra 24 ved valget i 2019 til kun 17 ved søndagens valg.

Kvinder i partierne

Den højeste andel af kvinder, står partiet Venstre (Lewica) for med 12 kvinder ud af 26. Lavest står Konføderationen, hvor kun et medlem ud af 18 er en kvinde. Se procentfordelingen for partierne:

  • Venstre (Lewica): – 46 procent

  • Borgernes Platform (PO): 39 procent

  • Den Tredje Vej: 29 procent

  • Lov og Retfærdighed (PiS): 22 procent

  • Konføderationen: – 6 procent kvinder

15 års fødselsdag? Hvis du vil betænke polennu.dk med en fødselsdagsgave efter vores 15-års dag, vil vi være meget taknemlig.

Du kan støtte os via Mobilepay 23435905 med valgfrit beløb – eller du kan vælge mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00 med kortbetaling.