Russisk spion by beslaglagt til ukrainske flygtninge

Russisk spion by
Warszawa borgmesteren foran den russiske spion by i den polske hovedstad. Nu skal komplekset overdrages til ukrainere i Polen. Foto: Miasto Warsaw.

WARSZAWA: En russisk spion by er blevet beslaglagt af myndighederne i den polske hovedstad. Bygningerne skal nu huse ukrainske flygtninge.


Myndighederne i Warszawa har beslaglagt en russisk spion by, og vil forsøge at give den til ukrainere på flugt.

– Vi beslaglægger den såkaldte Szpiegowo (spion byen), og vi vil forsøge at udlevere den til vores ukrainske gæster, sagde Warszawas borgmester Rafal Trzaskowski på en pressekonference ved bydelen i Sobieskiego-gade:

– Jeg er glad for, at vi er i stand til at vise vores støtte på denne symbolske måde, sagde borgmesteren.

Den 23. marts meddelte borgmesteren, at byen vil overtage det russisk-kontrollerede kompleks som svar på Vladimir Putins invasion af Ukraine. I denne uge fandt beslaglæggelsen sted.

Trzaskowski sagde, at Warszawas myndigheder har inspiceret spionbydelen for at vurdere, om den skal renoveres eller delvis nedrives. Borgmesteren sagde også, at mange virksomheder har tilbudt deres hjælp for at ændre indretningen.

Ukraines ambassadør

Ukraines ambassadør i Polen, Andrii Deshchytsia, var også med til beslaglæggelsen. Han håber, at han snart kan placere et ukrainsk flag på ejendommen.

– Ikke med magt, som russerne gør, men juridisk, og i samarbejde med den polske regering og borgmester Trzaskowski, sagde Deshchytsia.

Russisk spion by til flygtninge

Ambassadøren sagde også, at den russiske spion by kunne rumme 50 – 70 lejligheder, en børnehave, en skole, et ukrainsk center, og måske et kontor for ukrainere i Polen.

– Uanset hvad det bliver, vil det være en støtte for ukrainere og Ukraine, sagde Deshchytsia.

Spionbyen eller boligkomplekset på 100 Sobieskiego gaden som omfatter mere end 100 lejligheder, og blev bygget under kommunismen til sovjetiske diplomater. I dag – eller ind til beslaglæggelsen – var ejendommen ejet af den russiske ambassade i Warszawa.

I dag er det den 47. dag af Ruslands krig i Ukraine.

Polen vil have Ukraine optaget som medlem af EU

Støt polennu.dk – engangsbeløb

Du kan betale med de mest anerkendte betalingsformer, når du vælger at støtte polennu.dk. Du kan give et engangsbeløb ved at trykke på et af beløbene, der sender dig videre til vores betalingsmodul.

DKK 100,00
DKK 200,00
DKK 500,00
DKK 1.000,00
DKK 5.000,00

Støt polennu.dk – fast månedligt beløb

Du kan også vælge at støtte os løbende, så du giver et bidrag hver måned, som du på et hvilket som helst tidspunkt kan fortryde igen.

DKK 50,00 pr. måned
DKK 100,00 pr. måned
DKK 200,00 pr. måned