Højere brændstofomkostninger, en svag polsk zloty, højere låneomkostninger og bekymringer over jobsituationen er blandt de faktorer, der betød en voldsom nedgang i salget af biler i 2011. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
WARSZAWA: Salget af nye personbiler i Polen er faldet med 12,35 procent i 2011. Polakker importerede også færre brugte biler.
Ifølge de nyeste data fra det centrale register over køretøjer i Polen, registrerede polakkerne 274.992 nye biler i 2011, hvilket er 12,35 procent færre end i 2010. Polakker importerede 9,39 procent færre brugte biler.
Årsag til nedgang i salg af biler
Højere brændstofudgifter, den svage polske valuta zloty, højere låneomkostninger og bekymringer over jobsituationen er blandt de faktorer, der har betydet en markant nedgang i bilsalget i 2011, siger flere eksperter.
Skoda og Ford mest populære
Skodas har beholdt sin topplacering i salget fra sidste år – de har sat sig på 11,78 procent af markedet.
Skoda solgte 32.404 biler, men gik stadig tilbage med 9,05 procent i forhold til 2010.
Ford tog andenpladsen med salget af 22.907 personbiler, men 8,92 procent færre end i 2010.
Volkswagen oplevede en beskeden tilbagegang på 0,3 procent ved at sælge 19.422 biler.
Opel solgte 21.570 biler, hvilket er 13 procent færre end 2010.
Toyota oplevede det største fald i salget – og gik 22,11 procent tilbage, ved et salg på 18.865 biler.
Bil mærker på vej
Chevrolet solgte 7.659 biler, hvilket er 23,85 procent mere end sidste år, Nissan – solgte 13.922 biler, og gik op med 14,77 procent, Hyundai – 14.119 biler (op 0,88 procent), Suzuki – 7.102 biler (op 5,29 procent).
Færre brugte biler
Ifølge det centrale register over køretøjer faldt registrering af importerede brugte biler med 9,4 procent.
Polakker købte i 2011 654.400 brugte biler fra udlandet.