Schweiz vil ikke udlevere Polanski til USA

    Roman Polanski er blevet løsladt, og udleveres ikke til USA. Arkivfoto.


    BERN: Den polske filminstruktør, Roman Polanski, er sat på fri fod. Schweiz justitsminister sagde på en pressekonference i eftermiddag, at den polske filmmager ikke vil blive udleveret til USA.


    Den polske filminstruktør Roman Polanski, der bl.a. har vundet prisen som bedste instruktør i Berlin i år, er blevet løsladt.

    Hussarrest siden september

    Siden september har han siddet i husarrest i Schweiz efter en udleveringsanmodning fra USA efter anklager om voldtægt i 1977.

    Nu har myndighederne gennemgået og færdigbehandlet sagen, og landets justitsminister Eveline Widmer – Schlumpf, sagde på pressemødet i eftermiddag, at der ikke er grundlag for en udlevering.