polennu.dk har gennem årene deltaget i en lang række forskellig events i forbindelse med Danmark og Polen. Her er det i forbindelse med det danske presselandshold, der flere gange har mødt de polske kolleger i nervepirrende opgør. Billedet er dog fra en venskabskamp med DBU. Foto: Martin Bager.

KØBENHAVN: Lørdag var det 12 år siden, at polennu.dk præsenterede den første nyhed fra Polen på dansk online. Og det har vi gjort hver dag siden.

LÆS  Måling viser at polakkerne vælger ny præsident

I dag er det tolv år siden, at polennu.dk, første gang bragte en nyhed fra Polen på dansk. Og sådan har det været hver dag siden 17. oktober 2008. polennu.dk var online fra januar, men indeholdt dengang kun faktuelle oplysninger om Polen, som dengang ikke var tilgængelige med Googles hjælp på dansk.

Digitalisering og globalisering

polennu.dk begyndte i en tid, hvor danske mediehuse var gået i gang med at bruge deres formuer på at uddele gratis aviser, selv om de reelle udfordringer i mediebranchen handlede om digitalisering og globalisering – og ikke om lokal, miljøbelastende nyhedsformidling. Men kasserne i mediehusene blev da tømt.

Polen – mener du Syd- eller Nordpolen?

Det var også i en tid, hvor oplysninger om Polen på internettet, begrænsede sig til billige tandlægebesøg og diverse kulturelle udvekslinger mellem mennesker af begge køn. Selv om der stadig er lang vej til at danskerne får et retvisende billede af Polen og polakkerne, så var kendskabet til Polen i Danmark den gang om muligt endnu ringe end i dag.

Skræmmebilleder

Derfor har polennu.dk de seneste 4.383 dage flere gange dagligt forsøgt at ændre på den kendsgerning med troværdig information om Polen og polakkerne. Det er blevet til 7.663 nyhedsartikler, hvis vi har talt rigtigt. Med de skræmmebilleder der ofte tegnes af danske politikere og af danske medier om Polen og polakkerne, så er vi også fuldt ud bevidste om, at der stadig er lang vej, før danskerne får et retvisende billede af, hvad Polen og polakkerne er for nogen størrelser. Kaczynski-regeringen, der kom til for fem år siden, har dog også bidraget til, at gøre dette arbejde langt vanskeligere end i tiden før.

Polens talerør?

I de tolv år der nu er gået, er polennu.dk ofte blevet beskyldt for at gå Polen og polakkerne ærinde i Danmark. Hertil er vores svar både ja og nej.

NEJ fordi, polennu.dk er et uafhængigt dansk medie, og vores vigtigste rolle er objektivt, at beskrive og forklare hvad der sker i Polen – på godt og på ondt. Det ansvar er vi meget bevidste om, og vi vil først og fremmest være et troværdigt medie. – Vi får naturligvis ofte mange, og mange-artede reaktioner, når vi piller i historier der på den ene eller anden måde deler vandene.

Vi lytter naturligvis altid til argumenter, og det er da også sket mere end en gang at vi har begået fejl. Men skulle vi blive lidt for tungnemme at danse med, så kan polennu.dk til enhver tid indbringes for det danske Pressenævn. Vi er frivilligt underlagt den danske Medieansvarslov, der betyder at vi har samme arbejdsbetingelser som alle andre medier til er tilmeldt Pressenævnet, hvor der altid kan klages over vort arbejde. Det er da også sket.

JA, fordi vi tror på, at et øget kendskab til Polen i Danmark giver en bedre forståelse, dialog og et bedre samarbejde mellem vores lande og befolkninger.

Mediekoncern gav plads

Det var faktisk de etablerede store danske mediekoncerner, der indirekte var årsagen til at polennu.dk for tolv år siden i dag, begyndte med nyheder for første gang. Det var på et tidspunkt, hvor de fleste mediehuse kørte en vanvittig og opslidende krig mod hinanden for at sikre sig annoncørerne på gratisavismarked. Den gang kunne man dårligt nok gå forbi et gadehjørne i de store byer i Danmark, uden at blive præsenteret for en vifte af aviser som blev uddelt på centrale steder med mange mennesker eller cykler. – I en tid med digitalisering og globalisering satsede landets mediekoncerner på en forældet og ikke særlig grøn vision, syntes vi. Og det gik også som det kunne forudses. Det lykkedes nemlig de flest bladhuse eller mediekoncerner, at tømme eller gøre et voldsomt indhug i deres pengetanke på grund af den fejlslagne mediekrig, og helt glemme de digitale udfordringer på det tidspunkt.

Ægteskabstilbud online

På samme tidspunkt var det stort set umuligt at opdrive informationer på internettet om Polen på andet end polsk, og skulle man alligevel driste sig til at gøre forsøget og søge under ordet: Polen – så var det kun ægteskabstilbud og tandlægerejser der poppede op. Med disse ting i mente, og med et brændende ønske om at øge danskernes kendskab til polakkerne og Polen – blev polennu.dk en realitet. Fra dag eet tilmeldte vi os frivilligt Pressenævnet, så der kan klages over vores artikler, og vi har dermed underlagt os den danske Medieansvarslov. Trods vores store polske entusiasme, er og bliver polennu.dk et dansk medie med danskere som målgruppe. Vi fik dengang fortalt, at vi var verdens første uafhængige bilaterale nyhedsmedie. Om det er rigtigt ved vi ikke, men det lyder da meget godt.

LÆS  Frygt for snyd ved præsident-valg på søndag
LÆS  Statsminister: Polens corona indsats har været effektiv

En anden verden

Hvis nogen tror, at vi blot kan oversætte fra polske medier til dansk – så tror man helt forkert. At afkode polske medier til danske forhold er lidt af en udfordring. Den polske form for journalistisk er også på mange områder langt fra den danske. I polske medie kan man ofte læse en historie, der primært er baseret på følelser, mere end på sagligt og konkret indhold. De polske medier er også opdelt, som aviserne var i Danmark op til årtusindeskiftet – eller dengang hver større provinsby havde en socialdemokratisk, radikal og eller liberal/konservativ avis.

Når det ikke er historier der alene er baseret på vores eget kildenetværk i Polen, så skal vi ofte tjekke oplysningerne i flere medier, for at vurdere om indholdet er korrekt eller vinklet retvisende. Det har altid været en stor udfordring at gøre Polen og polske adfærd forståelig med danske øjne – og udfordringen er ikke blevet mindre, efter at Kaczynski kom til magten i 2015. Siden da er de statskontrollerede medier virkelig blevet regeringskontrolleret, og alt hvad der tidligere kunne minde om lidt af et armslængde-princip, er nu skåret helt væk. De statskontrollerede medier manipulerer og bringer falske nyheder uden at blinke. Det er en sørgelig kendsgerning. De frie medier – hvoraf mange er tysk-ejet – betegnes som fjender af Polen af styret. Snart kommer der yderligere restriktioner for medier med udenlandsk kapital.

Vores journalistik har også adskilt fra den sædvanlige danske, da vi mener at have en yderligere forpligtelse til at forklare de særlige forhold og forskelle der gør sig gældende mellem Danmark og Polen. Og det er alt lige fra sjove traditioner, religiøse højtider til helligdage der er helt ukendt for danskere. For slet ikke at tale om hele det politiske spektrum.

Røde faner giver dårlige minder

Det går nemlig helt galt, når man forsøger at sammenligne danske politiske partier med de polske. Det er en umulig opgave. Den store afgørende forskel på de to landes partier, er at de sociale værdier, som vi traditionelt i Danmark kender fra arbejderbevægelsen – eller den venstre side af salen om man vil – så er de samme værdier i Polen deponeret i den katolske kirke. Derfor spiller kirken i Polen også en særlig rolle. Kirken har for polakkerne altid været det eneste sikre holdepunkt i livet, og af mange gode historiske grunde. Frem til 1989 kunne polakker ikke mødes frit andre steder end i kirken. Og taler man om 1. maj og røde faner i Polen – så løber det koldt ned ad ryggen på de fleste ældre polakker. For den slags forbindes af de fleste med den kommunistiske besættelse, mord, folk der forsvinder – og alle de andre ting der kendetegner en effektiv politistat bag Jerntæppet. Forskellene mellem vores lande er mange – og kendskabet til polakkerne i Danmark er desværre ofte bygget på fordomme og forestillinger fra en grå fortid. Vi ser det som vores vigtigste opgave at give et retvisende billede af Polen og polakkerne; Ikke et glansbillede og ikke et fordomsfuldt – men et korrekt og retvisende billede af polakkerne og Polen.

I stormvejr

Den viden som teamet omkring polennu.dk gennem årene har opbygget, er da også blevet flittigt brugt af andre danske og udenlandske medier. Nogle af de oplevelser skiller sig ud fra andre. Den første store sag, hvor polennu.dk for alvor kom ud i lidt af et stormvejr, begyndte en lørdag morgen i 2010.

Smolensk

Polens præsident Lech Kaczynski og 95 andre højtstående polakker var styrtet ned med præsidentens fly i Smolensk i Rusland. Alle ombordværende var frygtet omkommet, og hele verden havde fokus rettet på den tragiske ulykke. Præsidentflyet var på en uofficiel rejse til Katyn, hvor cirka 22.500 højtstående polakker var blevet henrettet af Den Røde Hær i 1940. Det var 70 års dagen der skulle markeres uofficielt, men præsidenten og hans indbudte gæster nåede aldrig frem. Alle omkom og det udløste en uges landesorg i Polen. Dengang sagde vi, at kun en ting nu var vigtigt; nemlig at de polske og russiske myndigheder kom med samme udlægning af forløbet, da konspirationsteorierne ellers ville få frit løb. Men det var en farlig ting at sætte i omløb. Polakkerne er af gode grunde et traumatiseret folk, og mistillid til russerne efter 50 års gru med undertrykkelse, misinformationer og diktatur kunne nemt give næring til onde kræfter, om at der kunne være andre årsagen til ulykken end de faktiske omstændigheder. Det var nemlig helt vanvittige, at piloten forsøgte – under pres oppe fra – at lande flyet på en dårlig udrustet nedlagt militær lufthavn og i tæt tyk tåge. Flyet var flere gange blevet bedt om at lande i Minsk, men nogle i flyet tvang piloten til at gøre et nyt forsøg på at lande. Det blev fatalt.

LÆS  Danmarks regering støtter EU i kravene til Polen
LÆS  Polen bruger krise til at undertrykke borgere

Vores advarsel om konspirationsteorier for tolv år siden, fik vi mange tæsk for – og reaktionerne var voldsomme. Det er i sådanne situationer man bliver mindet om, at mange sår ikke er helet i det omtumlede Polen – eller Rusland for den sags skyld. Og man bliver endnu engang mindet om, at man ikke lige kan sammenligne problemerne med nogen danske. Vi blev da også hængt voldsomt ud i danske, polske og russiske medier – og blev beskyldt for at vi ville ødelægge det gode polsk-russiske forhold. Det var nonsens, at flystyrtet ville føre til konspirationsteorier, blev vi dengang belært om alle steder fra.

Den gang var der faktisk et rigtig godt forhold mellem Warszawa og Moskva – trods den bitre fælles forhistorie. Men tiden har vist, at det desværre er gået som vi dengang forudsagde eller frygtede. Polens nuværende stærke mand Jaroslaw Kaczynski – tvillingbror til den afdøde præsident – mener fortsat, at der var tale om et attentat mod flyet. En påstand som utallige gange er modbevist af alverdens eksperter. Konspirationerne fortsætter på uformindsket styrke – på ottende år – og det nye polske regime har endda nedsat en særlig Smolensk kommission, der har til formål at finde alle mulige andre forklaringer på ulykken end de faktiske omstændigheder. Yderligere har den polske ledelse valgt at bryde gravfreden, og er i gang med at opgrave stort set alle de omkomne igen, til en ny obduktion. Sagen har også betydet, at polennu.dk måtte en tur i Pressenævnet, men det gjorde ikke ondt. Men måske er det alt sammen ligegyldigt. Halvdelen af polakkerne tror alligevel ikke på, at de nogensinde får den fulde sandhed om hvad der skete den tågede april morgen i Smolensk for otte år siden.

Donald Tusk eller Helle Thorning-Schmidt?

Men det er langt fra den eneste gang, at polennu.dk har stået i meget lav kurs. En anden gang var da EU skulle finde sin første præsident. I slutspurten var der to kandidater tilbage: Statsminister Donald Tusk, Polen og statsminister Helle Thorning-Schmidt, Danmark. Det endte som bekendt med, at det var Donald Tusk der trak det længste strå. Den dag var polennu.dk repræsentanterne blandt de få, der syntes at valget af Donald Tusk var en god ide. Det kom også til udtryk, da redaktøren skulle optræde hos en af landets førende public service-tv-stationer. Det var tydeligt at folkene på redaktionsgangene var nedtrykte over, at EU ikke fik en kvindelig dansk præsident. En af husets medarbejdere udbrød endda, at nu skulle vi vel alle sammen til at gå i kirke om søndagen, når det nu var en fra det katolske Polen der var blevet valgt. Nogle kommentatorer og studieværter valgte af ukendte årsager endda at udtale Donald Tusk som Donald To’sk (som torsk, red.), selv om hans navn er ligeså nemt at udtale på dansk som dusk eller busk. Den polske statsminister kom også under anklage, da rygterne sagde at den nye præsident overhovedet ikke kunne engelsk. Redaktøren for polennu.dk kunne med sindsro oplyse, at det for det første ikke var sandt, og at det i øvrigt nok også er klogere at få en præsident der kendte til russisk – end nogen der var perfekte til engelsk – ”dem har vi nok af i forvejen”. Bemærkningen og roserne til EU-lederne for valget af Donald Tusk fik dengang mange danskere til at opfatte redaktøren som en landsforræder. Det gav mange frustrerede reaktioner fra mange landsmænd m/k. Og ikke nok med det, så var det også utrolig dårlig timing, da redaktionslokalerne hos polennu.dk samme dag blev oversvømmet. Det er ikke altid nemt at stå midt mellem to stærke nationer – og slet ikke når man står i vand til knæene. Til gengæld går det nemmere når det handler om sport. Når vi bliver spurgt hvem vi holder med, så er svaret enkelt: Dem i røde og hvide farver. Så skulle man være en slags helgarderet, selv om de fleste polakker med rette vil kunne hævde at Polen spiller i hvidt og rødt.

LÆS  Danmark vært for møde med landene omkring Østersøen
Skal EU-præsidenten være en dansk eller polsk statsminister? Det blev Donald Tusk, som EU-lederne valgte. Arkivfoto.

Polakker er som danskere?

En anden anderledes og noget overraskende oplevelse, var da LO’s Ugebrevet A4 ringede for at få en kommentar. De havde gennemført en undersøgelse der viste, at polakkerne var næsten lige som danskerne. De boede i huse og lejligheder, havde samme vaner som danskerne, have børn og nogenlunde samme interesser som danskere. For journalisten var det en stor overraskelse, og overrasket blev han på ny da vi ikke var overrasket. Det kunne vi af indlysende grunde ikke være – polakker og danskere har mange ting til fælles, trods forskelle. Polakkerne går mere i kirke end danskere, men til gengæld har polakkerne ikke samme tradition for foreninger og organisationer som vi har i Danmark. Men opringning siger noget om, hvor meget fordomme og andre spøgelser stadig hærger efter 16 års polsk medlemskab af EU. Det var en af de dage, hvor vi satte spørgsmål tegn ved om vi egentlig havde gjort vores arbejde godt nok, når en sådan undersøgelse kunne overraske. Det daværende Ugebrevet A4 hørte dog trods alt til i kategorien af de mere oplyste og seriøse medier i Danmark, trods en afsender med et klart formål.

LÆS  Polen vil gøre internationale kritiske medier polske

Den mest læste

Om britiske The Sun hører til blandt de seriøse medier, er en smagssag, men et er sikkert: The Sun følger som mange andre medier naturligvis polennu.dk. Den britiske redaktion havde fundet en sjov historie hos os om en død polak, der alligevel ikke var død. Og de gav polennu.dk kredit for historien. I den periode kunne polennu.dk besøgstallene formentlig have imponeret selv de allerstørste mediehuse i Danmark. Årsagen var enkel. Kollegerne på The Sun havde været så flinke at linke til kilden til deres historie – nemlig polennu.dk. Dermed blev den lidt skøre historie, den mest læste på polennu.dk nogensinde. Selv her kan vores øvrige historier om Robert Lewandowski, Lech Walesa eller Donald Tusk slet ikke følge med i antallet af læsere.

MEST LÆSTE polennu.dk: Død polak gik fra lighus

Dansk medie for danskere

polennu.dk er et dansk selskab med danskere ejere. Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det forsøger vi at undgå, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Men det kan vi ikke opretholde uden støtte i det daglige arbejde, da vi er hårdt ramt af den manglende trafik mellem Polen og Danmark på grund af blandt andet corona-krisen. Hvis du eller I vil støtte os i arbejdet med at fastholde gratis daglige nyheder, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.

STØT polennu.dk – læs mere her

Tak for opmærksomheden, og tak fordi du læser polennu.dk.