Valuta:100 PLN koster 176,10 DKK
Tirsdag 21 januar 2020

Uvildig dansk Smolensk ekspert har et fusket cv

Den internationale uvildige ekspert i den officielle polske Smolensk ekspertgruppe, danskeren Glenn Jørgensen, har ikke den baggrund som det oplyses. Der kan tillige rejses tvivl om, hvorvidt han er uvildig og ekspert. Glenn Jørgensen har flere gang optrådt i polske medier og i fagbladet Ingeniøren, hvor han har afvist de officielle rapporter om Smolensk tragedien i 2010, som han mener skete efter en eksplosion i flyet. En teori som havarikommissionerne i Rusland og Polen har afvist. Foto: Youtube.
SmolenskKØBENHAVN: Det danske medlem af den officielle uvildige Smolensk ekspertgruppe har ikke den baggrund, som det officielt oplyses i Polen.
Af: Jens Mørch
22. september 2016 - 6:03

Læs kendelse i Pressenævnet fra den 29. november 2016 om denne artikel nederst på siden.

LÆS KENDELSEN
polennu.dk: Pressenævnets afgørelse

Den danske ingeniør Glenn Jørgensen, der er et uafhængigt medlem af den fire mand store internationale ekspertgruppe, som Polens forsvarsminister har nedsat for at finde nye forklaringer på Smolensk ulykken, har ikke den baggrund der står beskrevet på Polens Forsvarsministeriums hjemmeside.

SE EKSPERTER
Eksternt link: Internationale uvildige Smolensk-eksperter (polsk)

Falsk cv

Om Glenn Jørgensen står der på den officielle hjemmeside, at han har været underviser på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i København. Men det passer tilsyneladende ikke. Til polennu.dk siger DTU:

Måske studenterunderviser

- Glenn Jørgensen har ikke haft en videnskabelig karriere som adjunkt, lektor eller professor på DTU, men han kan godt have været studenterunderviser i 1980’erne, siger Ole Skov Petersen, HR jurist og specialkonsulent ved DTU til polennu.dk.

Ingen titel

- Men studenterundervisning giver ikke automatisk adgang til at kalde sig lektor eller adjunkt, siger Ole Skov Petersen til polennu.dk.

Mangler tre år

Som færdig kandidat på DTU kan man videreuddanne sig i yderligere tre år som ph.d. og først herefter kan man gå karrierevejen som adjunkt, lektor eller professor, oplyser DTU.

Uafhængig ekspert?

Glenn Jørgensen betegnes som en international uafhængig ekspert. I juni 2015 blev han gift med Ewa Stankiewicz i den polske by Sadowne. Hun er formand for sammenslutningen Solidaritet 2010, der arbejder for at finde sandheden om Smolensk ulykken, da de ikke tror på de officielle rapporter. En organisation der støttes af Polens stærke mand - tvillingbror til den afdøde præsident i Smolensk - Jaroslaw Kaczynski, der er formand for regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS).

LÆS OGSÅ
Ingeniøren: Dansk ingeniør afviser forklaring på polsk flyulykke

Polsk statsborgerskab

I juli blev Glenn Jørgensen polsk statsborger, efter at det er blevet muligt for danskere at have dobbelt statsborgerskab. Billedet af Glenn Jørgensen med sit bevis på sit nye statsborgerskab i hånden, blev taget foran et monument af præsident Lech Kaczynski, der omkom i Smolensk.

Direktionsmedlem

I Danmark er Glenn Jørgensen opført som direktionsmedlem i selskaberne Rævebakken ApS., Inno-Invent ApS. og Rubust A/S.

Ny rapport om Smolensk

På et pressemøde i sidste uge, fremlagde den polske forsvarsminister nye informationer om Smolensk ulykken, blandt andet om at de russiske teknikkere havde fusket med båndoptagelserne fra flyets sorte boks. Konklusioner fra mødet, var det første resultat af den nye Smolensk-kommissions, hvor danskeren er en ud af de fire uvildige internationale eksperter.

LÆS MERE
polennu.dk: Rusland kræver beviser for nye anklager

Menneskelige fejl

De officielle polske og russiske rapporter peger ensidigt på menneskelige fejl i forbindelse med tragedien i Smolensk. Den russiske rapport giver alene polakkerne skylden for ulykken, mens polakkerne hævder at russerne også må bære en del af ansvaret.

LÆS OGSÅ
Ingeniøren: Tekniske fejl udelukket i polsk præsident flystyrt

Ny regering

Polens stærke mand, den afdøde præsidents tvillingbror Jaroslaw Kaczynski, nægter - som den danske ekspert - at anerkende de to officielle rapporter, og mener at der var tale om planlagt sabotage. Derfor har Smolensk sagen fået fornyet betydning i Polen, efter at hans parti – Lov og Retfærdighed (PiS) – kom til magten i oktober sidste år.

Lig graves op

Det er også besluttet, at grave de ofre op fra ulykken, der ikke allerede er blevet brændt. En obduktion er et forsøg på, at finde en ny forklaring på hvad der skete en tåget morgen i Smolensk lufthavnen den 10. april 2010.

Demonstration hver den 10.

Hver måned den 10. siden april 2010 har Jaroslaw Kaczynski demonstreret foran præsidentpaladset i Warszawa, for at kræve en ny international og uvildig undersøgelse af Smolensk-tragedien. Nu har han lavet sin egen, og med dansk deltagelse.

Smolensk på film

I denne måned havde filmen Smolensk premiere i Polen. Filmen efterlader det indtryk at det var alt andet end uheld og menneskelig fejl, der var årsag til ulykken. Filmen er blevet rost til skyerne af Jaroslaw Kaczynski og den nuværende præsident Andrzej Duda, der arbejdede for den afdøde præsident Lech Kaczynski.

SE OGSÅ
polennu.dk: Trailer for filmen: Smolensk

Pressenævnet, 28. november 2016

I artiklen Uvildig dansk Smolensk ekspert har et fusket cvfremgår det, at Glenn Jørgensen har fusket med sit cv. Det fremgår af artiklen, at han ikke har undervist på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Glenn Jørgensen har været ansat som hjælpelærer på DTU i flere fag og i denne egenskab undervist studerende på DTU. Glenn Jørgensen har aldrig forsøgt at udgive sig for at være hverken adjunkt eller lektor. Glenn Jørgensen.

Pressenævnet har pålagt polennu.dk at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: pressenaevnet.dk
I Medieansvarsloven hedder det: En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.

LÆS MERE
Vedhæftede filer

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 21. januar 2020
03:00-06:00

Skyet

Skyet
0 °C

I dag, 21. januar 2020
03:00-06:00

Skyet

Skyet
4 °C

I dag, 21. januar 2020
00:00-06:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
0 °C

I dag, 21. januar 2020
00:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
0 °C

I dag, 21. januar 2020
00:00-06:00

Skyfrit

Skyfrit
-1 °C