GDANSK: Danske JYSK vækster på det polske marked trods krig og krise. Butik nummer 264 er åbnet, og nethandlen boomer.
Danske JYSK har åbnet forretning nummer 264 i Polen. Det skete i sidste uge i byen Slupca mellem Poznan og Lodz. Selv om det har været en hektisk tid med corona og krig i nabolandet, så er danske JYSK i Polen sluppet godt igennem de senere år.
– Onlinesalget er steget med næsten 50 procent i forhold til året før, siger Piotr Padalak, direktør for JYSK Polska til polennu.dk.
– Polen er et meget vigtigt marked for udviklingen af hele JYSK-koncernen, derfor vækster vi hele tiden og er konstant på jagt efter nye lokaler til vores butikker.
– Vores mål på sigt er at have 500 butikker i Polen, og vi satser konstant på udviklingen af vores nethandel, siger JYSK-chefen.
I Warszawa har koncernen tolv butikker, og udbygger fortsat. Den samme udvikling sker i andre polske storbyer som Wroclaw, Krakow og Trebyen (Gdansk, Sopot og Gdynia). JYSK Polska hovedkvarteret ligger i Gdansk.
JYSK gjorde sit indtog på det polske marked i år 2000, hvor de første to butikker blev åbnet i Gdansk. Onsdag åbnede butik nummer 264 i Polen.
Watch this video on YouTube