TALLINN: Formanden for Tre Have samarbejdet, præsident Andrzej Duda, bød velkommen til det 5. topmøde for 12 lande i Central- og Østeuropa.
Tre Have samarbejdet, der består af 12 lande i Central- og Østeuropa, har været samlet til det 5. topmøde. Polens præsident Andrzej Duda, der er formand for samarbejdet, var personligt mødt op i den estiske hovedstad Tallinn, mens mange andre stats- og regeringschefer blev hjemme på grund af corona-pandemien.
Alternativ EU
Tre Have samarbejdet anses af mange for at være Kaczynski-regeringens alternativ til EU. Og samarbejdet, som Polen fandt på i 2015, er ikke blot et papirsamarbejde. Samarbejdet støttes med milliarder fra Donald Trumps USA, og de elleve lande i samarbejdet, ud over Polen er: Litauen, Letland, Estland, Kroatien, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Østrig, Bulgarien, Rumænien og Slovenien. Det er i øjeblikket infrastruktur og energisamarbejde der fokuseres på.
LÆS OGSÅ: EU HAR UDSPILLET SIN ROLLE (Altinget.dk)
Op på Vesteuropa niveau
Formanden for Tre Have, Andrzej Duda sagde at medlemslandene i samarbejdet er i en vanskeligere situation, end EU-medlemmerne i Vesteuropa.
– Vi har ledt efter værktøjer, der giver os mulighed for at fremskynde udviklingen i vores lande, da vi ønsker at indhente Vesteuropa, især når det gælder levestandard og økonomisk udvikling. – Derfor besluttede vi at starte dette samarbejde, da vi troede på, at vi på den måde kunne fremskynde den udvikling, og være i stand til at spille sammen og samarbejde med hinanden, sagde præsidenten.
– Udvikling er den vigtigste ide bag Tre Have samarbejdet. Vi skabte et samarbejde, fordi vi troede, at det kan fremskynde udviklingen i vores lande, sagde Andrzej Duda i den estiske hovedstad.
Mellem tre have
Betegnelsen De Tre Have henviser til landene der ligger i området mellem Østersøen (Baltiske hav), Sortehavet og Adriaterhavet. De tre vigtigste samarbejdsorganisationer for De Tre Have er Tyskland, EU og USA.