

WARSZAWA: Partiformand og vicestatsminister Jaroslaw Kaczynski stiller ikke op i sin valgkreds hjemme i Warszawa hvor han er valgt.
Formanden for regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) og vicestatsminister Jaroslaw Kaczynski stiller ikke op i sin valgkreds i Warszawa, hvor han kommer fra. PiS har offentliggjort deres valglister, hvoraf det fremgår at Kaczynski stiller op i Sokolow Podlaski – en by cirka 80 kilometer fra Warszawa. Han har ellers boet samme sted i Warszawa altid, hvor han har været opstillet der ved alle tidligere valg, men sådan er det ikke længere.
Dropper valgkreds i frygt?
Tidligere formand for det største oppositionsparti Borgernes Platform (PO) Borys Budka:
– Kaczynski flygter, fordi han er bange for at møde Donald Tusk, siger Budka til onet.pl.
Flere medier har inviteret de to partiledere Jaroslaw Kaczynski og Donald Tusk til en debat, men Kaczynski ønsker ikke en direkte debat med Donald Tusk.
– Ud fra et hensyn til partiets interesser, er jeg nødt til at følge dem, sagde Kaczynski lørdag i sin nye valgkreds. Det er en kendt sag, at det alene er Kaczynski der har udformet partiets valglister. Men Kaczynski afviser, at han er bange for at møde Tusk i en direkte konfrontation.
Bange for ham der løj?
– Jeg vidste på forhånd, at det ville være oppositionens reaktion, men hvad skal jeg være bange for? For den mand, der løj, løj og løj igen. Der er virkelig ingen grund til at være bange, siger Kaczynski.
Der er valg til parlamentet søndag, den 15. oktober hvor der også skal gennemføres fire vejledende folkeafstemninger.
Dziękujemy Sokołów Podlaski! ❤️🇵🇱 #BezpiecznaPrzyszłośćPolaków pic.twitter.com/bYu8MhrjR2
— Prawo i Sprawiedliwość (@pisorgpl) August 26, 2023