WARSZAWA: Advokat og Kaczynski-rival Roman Giertych skal undersøges af internationale eksperter, efter mistanke om forgiftning på et toilet.
Det er stadig et åbent spørgsmål, hvad der skete torsdag eftermiddag, da advokat Roman Giertych blev arresteret, og hans hjem blev ransaget. Ransagningen kom dagen før, at advokaten – der er en kendt modstander af Jaroslaw Kaczynski – skulle føre en sag mod nogle af partiformandens allierede.
LÆS OGSÅ: Kaczynski modstander arresteret af det hemmelige politi
Blev dårlig på badeværelse
Men et sikkert. Hans tilstand blev ændret, da den særlige anti-korruptionsenhed (CBA) arresterede Roman Giertych torsdag, og en CBA-officer førte ham ud til hans badeværelse. Her skete der et eller andet, som betød at Giertych mistede bevidstheden og måtte køres væk i en ambulance. Siden har Giertych været meget uklar, oplyser hans egen advokat, advokat Jakub Wende. Roman Giertych og andre arresterede, blev lørdag løsladt, efter at en domstol i Poznan, ikke kunne få øje på at de tiltalte havde gjort noget kriminelt. Men trods løsladelsen, er advokaten forblevet på hospitalet frem til tirsdag aften.
Bliver dårligere og dårligere
Jakub Wende sagde tirsdag morgen, at Roman Giertychs tilstand er kritisk, og at han fortsat er indlagt. I samråd med lægerne, skal Roman Giertych nu undersøges af udenlandske eksperter for at finde ud af om han er blevet forgiftet, og med hvilket stof.
Tirsdag eftermiddag kom Roman Giertych hjem igen, men lægerne har bedt ham holde sig i ro i en måned.
– Han bliver dårligere og dårligere, og ingen af lægerne kan finde ud af hvad der er galt med ham, siger advokat Jakub Wende til niezalezna.pl.
Roman Giertych er tidligere vicestatsminister under Kaczynski-regeringen i 2007. Siden har de været uvenner, og Roman Giertych er advokat for mange af de forretningsfolk, der mener at de er blevet snydt af Jaroslaw Kaczynski, og hans medsammensvorne. Advokaten begyndte at arbejde sammen Donald Tusk og hans regering, i årene efter bruddet med Kaczynski-brødrene.