GDANSK: Det vigtigste valg i Polens historie, siger kandidat til valget på søndag for alliancen Den Tredje Vej, Bartosz Szmajchel.
Bartosz Szmajchel er ikke i tvivl: Parlamentsvalget på søndag, er det vigtigste valg i Polens historie. Polennu.dk har talt med kandidaten fra den nye alliance Polen 2050 i Gdansk, hvor han også stiller op. Forud for valget hører vi mest om de to store partier – regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) med partiformand Jaroslaw Kaczynski og det største oppositionsparti Borgernes Platform (PO) der har Donald Tusk som formand.
Blokke og støttepartier
Men det er blandt øvrige partier, og deres valgresultat, der er afgørende for, hvem af de to partiledere der kan indtage regeringskontorerne efter på søndag. Derfor har vi talt med Bartosz Szmajchel Polen 2050, der er en del af alliancen Den Tredje Vej. Vi spurgte ham:
Den 15. oktober er der parlamentsvalg i Polen. Du har sagt det kan medføre store ændringer, og at det er det vigtigste valg i Polens historie. Hvad mener du med det?
– I dag står Polen ved en skillevej. Otte års styre med Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), har ført til nedbrydning af statsstrukturer og det har betydet løsninger som vi kender det fra kommunistiske diktatur. Vi er udsat for et voldsomt angreb på frie medier, på de frie domstole, og som mange siger, vi har et diktatur der kommer snigende. Vi er på kant med alle vores naboer og med EU. Polen er også kommet til at stå i stor gæld. Men nu har vi en chance for at rette op på det hele.
Vigtigste valg i Polens historie
PiS har siddet ved magten i otte år, og der er en chance for, at polakkerne genvælger regeringen. Hvis situationen er så dårlig, hvorfor er der så polakker der stemmer på partiet?
– For at finde svaret, skal vi tilbage i historien – den nyere og den lidt ældre. Før PiS-regeringen kom til, var det regeringer med Donald Tusk og Borgernes Platform (PO). Selvom regeringen var pro-europæisk og demokratisk, og Polen udviklede sig hurtigt, så var der en stor gruppe af fattige mennesker der ikke var en del af fremskridtet og overladt til sig selv. I 1989 måtte Polen pludselig forvandle sig fra et kommunistisk diktatur, hvor staten sørgede for alt; arbejde, boliger, social sikkerhed – til at blive et kapitalistisk land. Folk måtte tage deres skæbne i egen hånd – nogle klarede sig godt, andre gjorde ikke. De første blomstrede, sekunderne blev glemt.
– Lov og Retfærdighedspartiet løftede den gruppe, de byggede et nyt velfærdssystem, inspireret af kommunismen, og med lidt moderne løsninger. Det nye system er nationalt, det er polsk – og ikke dikteret af Sovjetunionen, fordi folk hadede det, men det vi har i dag, ligner de gamle tider. Dette forklarer PiS’ popularitet i de fattigere samfundslag, det vildleder med politisk fjendskab over for Bruxelles, en slags erstatning for hadet til Moskva, og med diktatoriske og populistiske tendenser.
Du er medlem af et ud af flere oppositionspartier. Hvorfor stiller oppositionen ikke op som en samlet blok?
– Det er et spørgsmål om strategi – forskellige partier har forskellige styrker og tiltrækker forskellige vælgere. Lederen af oppositionen i dag er Donald Tusk og hans PO er et midter-venstre parti. Tusk og PO regerede før Kaczynski, så PiS har en lang liste med fejl fra den tid. Mange husker det, og der er mange polakker, der er meget trætte af Donald Tusk. Det er grunden til, at de to mindre oppositionspartier er meget vigtige – mit Den Tredje Vej, der er centrum og liberalt, og det nye Venstre, der rummer venstrefløjen i det politiske spektre. Den Tredje Vej og venstrefløjen samler de vælgere, der er trætte af PiS-regeringen, men som ikke har tillid til Tusk. Hvis ikke vi er der, er der mange flere der ikke ville stemme. Nu går de til os – til oppositionen. Udover PiS, PO, Den Tredje Vej og Venstre er der også et femte parti: Konføderationen. Hvis jeg skal sammenligne dem med noget, er det tyske Alternativet for Tyskland, men med en meget stærk nationalistisk fløj. Det er et helt uforudsigeligt parti med ringe koalitionskapacitet. På trods af dette bliver scenariet med en alliance mellem PiS og Konføderationen efter valget ofte overvejet, da de begge er højreorienterede partier. Derfor er udtrykket “demokratisk opposition” opfundet i Polen, som omfatter alle oppositionspartier med undtagelse af Konføderationen.
Er disse valg virkelig så vigtige?
– Ja. PiS står til at miste magten, og du kan se, hvor skrækslagne de er for det. Mange mennesker, der er sammen med regeringen myndighederne, vil ikke alene miste penge og indflydelse, men mange af dem vil også miste deres frihed. For dem er det et rigtig højt spil. Hvis det lykkes dem at vinde, vil de ikke risikere at tabe igen – og så har vi haft det sidste frie valg i Polen. Vi har set det i Ungarn, og det kan gå så vidt som vi kender det fra Tyrkiet.
– Hvad værre er, at Polen lige nu står ved en skillevej, når det kommer til europæisk politik. Der er stor risiko for, at striden mellem Warszawa og Bruxelles vil øges efter valget, hvis Kaczynski kan fortsætte.
– Selv et Polexit kan ikke udelukkes, selvom det i dag betragtes som et usandsynligt scenario.
– For første gang i lang tid er der en reel chance for at PiS mister magten. Selvom vi går efter sejren og ikke ønsker at fokusere for meget på meningsmålingerne, så er de meget interessante. De fleste giver en meget beskeden sejr til oppositionen, men intet er afgjort og hver eneste stemme er vigtig, siger Bartosz Szmajchel til polennu.dk.
