SENESTE ARTIKLER

Borgmester kan blive den næste præsident

0

WARSZAWA: Borgmesteren i hovedstaden Rafal Trzaskowski kan blive den næste præsident. I ny måling er han foran udenrigsminister Radoslaw Sikorski.

Den næste præsident i Polen bliver formentlig borgmesteren i Warszawa. I al fald, hvis man spørger polakkerne i dag.

Ingen kandidat som næste præsident

Det store regeringsparti Borgernes Platform (PO) som Donald Tusk er formand for, har godt nok endnu ikke udpeget deres kandidat, men det er en kendt hemmelighed, at udenrigsministeren og borgmesteren i Warszawa begge går efter posten som præsident. Det er – som verdens ser ud i dag – en af dem der bliver valgt, da det tidligere regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS) med Jaroslaw Kaczynski som formand, ikke ser ud til at kunne mønstre et navn, der kan hamle op med regeringspartiets kandidatfelt.

Donald Tusk har meddelt, at der ikke kommer et navn på partiets kandidat som den næste præsident, før et møde i partiet den 7. december.  PiS har heller ikke meldt navnet på sin kandidat endnu. Af øvrige kandidater er formanden for parlamentet og for PL 2050 (Den Tredje Vej), Szymon Hołownia og medlem af ledelsen for det venstreorienterede parti Lewica, Robert Biedron. Han er medlem af Europa-Parlamentet og formand for ligestillingsudvalget.

Måling: Fem navne i spil som Polens næste præsident

Undersøgelse om den næste præsident

Det respekterede dagblad Rzeczpospolita har fået analyseinstituttet IBRIS til at spørge polakkerne:

Hvilken politiker fra Borgernes Platform (PO) kan besejre kandidaten fra PiS ved præsidentvalget?

Polakkerne kun vælge mellem de to; Warszawas borgmester Rafal Trzaskowski og udenrigsminister Radoslaw Sikorski, der tidligere har været formand for Sejmen.

  • 53,6 procent – Rafal Trzaskowski
  • 27,6 procent – Radoslaw Sikorski
  • 18,7 procent – Ingen mening

Afviser rygte: Stiller ikke op til præsidentvalget

Den nuværende præsident Andrzej Duda kan ikke genopstille, da han har siddet i to perioder. Han blev opstillet af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). Mange havde forventet at statsminister Donald Tusk selv ville gå efter præsidentposten, men det har han afvist. Mere end en gang.

Donald Tusk sætter navn på præsidentkandidat

Støt polennu.dk

Du kan donere valgfrit beløb til polennu.dk via MOBILEPAY – 23435905. Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark

Pentagon ophæver begrænsninger i brug af våben

0

WASHINGTHON: Pentagon oplyser sent mandag, at Ukraines restriktioner mod brug af amerikanske våben mod Rusland ophæves.

 

Pentagon mandag: En talskvinde siger, at begrænsningerne mod brug af amerikanske våben ophæves, hvis styrker fra Nordkorea indsættes på russisk jord, skriver det polske nyhedsbureau PAP.

USA sender yderligere 1.700 soldater til Polen

Våben mod nordkoreanere

– Hvis nordkoreanske tropper er part i krigen, vil vi ikke indføre restriktioner på Ukraines brug af amerikanske våben mod dem, sagde Pentagons vicetalskvinde Sabrina Singh på et pressemøde mandag.

– Hvis vi ser de nordkoreanske tropper komme ind i frontlinjen, vil de blive en part i krigen (…). Så dette er den kalkulation, som Nordkorea skal tage højde for. De sender deres soldater i krig, hvor vi ser russiske tab og tab på mere end 500.000 soldater indtil nu, sagde Singh under et pressemøde mandag.

Singh sagde, at det anslåede antal nordkoreanske tropper, der oprindeligt blev sendt til træningslejre i det østlige Rusland, nu er omkring 10.000, hvoraf nogle er begyndt at bevæge sig vestpå mod Ukraine.

På vej eller allerede ankommet?

Den amerikanske regering vurderer, at de skal støtte russerne i Kursk-regionen. Men på trods af oplysninger fra de ukrainske myndigheder om, at nordkoreanske soldater allerede er i kampzonen, så hverken be- eller afkræfter Pentagon de oplysninger. Men i USA er man sikker på at antallet af nordkoreanske soldater vokser i takt med Putins desperation.

Ingen kommentar fra Pentagon

Det amerikanske udenrigsministerie talsmand Matthew Miller siger, at USA er i forhandlinger med ukrainerne og de allierede, om at reagere på Nordkoreas skridt. Talsmanden ville dog hverken kommentere indholdet eller resultatet af samtalerne.

Amerikanske fly og soldater til Bornholm næste uge

Ikke hemmeligt

Du kan donere valgfrit beløb til polennu.dk via MOBILEPAY – 23435905. Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark

 

 

Vicefinansminister: Så meget stiger prisen på cigaretter

0

WARSZAWA: Polens vicefinansminister Jarosław Neneman sagde mandag, hvor meget prisen stiger på cigaretter fra marts 2027.

Et flertal i Polens parlament har besluttet at prisen på cigaretter, andre tobaksvare og e-cigaretter, skal stige markant frem til 2027. Forslaget blev mandag behandlet i parlamentets overhus – Senatet.

– I 2027 vil en pakke cigaretter koste mellem 26 og 27 zloty, sagde vicefinansminister Jarosław Neneman under mødet i senatsudvalget. Medlemmerne drøftede ændringen af punktafgiftsloven, der øger beskatningen af tobaksvarer og e-cigaretter.

Parlament vedtager store stigninger i tobaksafgifter

Afviser priser på cigaretter over 30 zloty

– Det er ikke sandt, at efter disse ændringer vil en pakke cigaretter i 2027 koste 30 zloty, selv om det naturligvis afhænger af, hvordan virksomhederne opfører sig, men prisen på cigaretter vil ligge omkring 26 til 27 zloty i 2027, sagde viceministeren.

En simpel beregning af procentsatserne og med udgangspunkt i en pakke Marlboro Gold, viser dog, at prisen på en pakke cigaretter vil stige til over 30 zloty.

Røgfri mulighed

Bruger du penge til cigaretter og andet røg? Du kan også vælge at donere et valgfrit beløb til polennu.dk via MOBILEPAY – 23435905. Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark

Flere nyheder fra Polen

Polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk fra og om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb til polennu.dk via
MOBILEPAY – 23435905.

Du kan også gøre det med et engangsbidrag på
DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.

 

Forlader parlamentsgruppe i protest over regeringen

0

WARSZAWA: Partiet Razem forlader parlamentsgruppe i protest over regeringen, og truer med at stemme imod finansloven.

Partiet Razem forlader parlamentsgruppen Lewica i protest over regeringen. Det besluttede partiets medlemmer på kongres søndag. Nu vil de lave sin egen gruppe i parlamentet. Indtil nu har venstrefløjspartierne, som også omfatter socialdemokrater, været i samme gruppe og er en del af koalitionsregeringens grundlag.

Officielt resultat: Polens regeringsparti har mistet flertal

Massiv protest mod regeringen

Tidligere på måneden havde Razem gennemført en urafstemning, hvor 53,75 procent af medlemmerne ønskede at partiet skulle forlade gruppen af venstrefløjspartier i Sejmen. Og det blev bakket op af kongressen.

Partiet er utilfreds med finansloven, og synes at Tusk-regeringen har svigtet sine vælgere.

Partiformand er dansker

Formanden for Razem, Adrian Zandberg, der er født og opvokset i Danmark og medlem af Sejmen, mener at Donald Tusk regeringen har skuffet vælgerne fælt efter valgsejren for et år siden.

– Regeringen har foreslået en dårlig og asocial finanslov til parlamentet. (…) Det er ikke den finanslov, vi lovede, sagde Zandberg. Partiformanden sagde også, at den nye parlamentsgruppe vil sende ændringsforslag til finansloven.

– Hvis ikke der kommer ændringer i forslaget, så vil Razem-partiet stemme imod finansloven, sagde Zandberg. Det er især udgifterne til sundhedspleje, som partiet er vrede over, de mener at der mangler 20 milliarder zloty til det område.

– Alle os i oppositionen talte med én stemme om, at det er nødvendigt at øge udgifterne til det offentlige sundhedssystem. I dag foreslår regeringen så en finanslov, der er en dårlig kopi af Lov og Retfærdighed (tidligere regeringsparti, red.), siger parlamentsmedlem Marcelina Zawisza, Razem.

Rød-grøn politiker støtter atomkraft og landmænd

Tre medlemmer bliver

Parlamentsmedlemmerne: Joanna Wicha, Dorota Olko og Daria Gosek-Popiołek bliver i den fælles gruppe af venstreorienterede parti der støtter Tusk-regeringen.

Partier klar til parlamentsvalg i Polen på søndag

 

Protest over regeringen eller ej

Du kan donere valgfrit beløb til polennu.dk via
MOBILEPAY – 23435905.

Du kan også støtte os med et engangsbidrag på
DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark

Lewandowski scorede to gange på tre minutter

0

MADRID: Lewandowski scorede to gange på tre minutter for FC Barcelona, der ydmygede Real Madrid på hjemmebane i den spanske hovedstad.

Den polske fodboldlandsholdsanfører Robert Lewandowski trak overskrifter, da han scorede to gange på bare tre minutter i FC Barcelonas kamp på udebane mod Real Madrid i den spanske hovedstad.

Lewandowski scorer hattrick på under en halv time

Real Madrid var på forhånd udråbt som favoritter i kampen mod FC Barcelona, og i hele første halvleg så det også ud til at hovedstadsklubben skulle have point med fra kampen.

Spillerne fra Real Madrid havde da også flere chancer, men mange af dem forgæves på grund af offside. Mbappe satte bolden i nettet, men også det forsøg blev underkendt på grund af offside.

To gange på tre minutter

I anden halvleg fik Robert Lewandowski og hans holdkammerater mere styr på kampen, og i det 54. minut og 56. minut scorede Lewandowski. Kort tid efter brændte han en oplagt chance foran et tomt mål, en chance der havde betydet endnu et Lewandowski hattrick.

FC Barcelona scorede yderligere to gange i kampen til resultatet 4 – 0. I det 77. minut scorede Lamine Yamal, og i det 85. minut scorede Raphinha for Barcelona.

Det blev en kæmpe ydmygelse af den store og stolte spanske hovedstadsklub, og Robert Lewandowski blev aftenens helt ved at score to gange på tre minutter.

FC Barcelona fører nu LaLiga med 10 point, og med Real Madrid som nummer to med 7 point.

Landsholdsmålmand afbryder otium for FC Barcelona

Flere nyheder fra Polen

Polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk fra og om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905.

Du kan også gøre det med et engangsbidrag på
DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark

Forsvarsminister tilbød ekspert penge for at fuske

0

WARSZAWA: Tidligere forsvarsminister tilbød ekspert penge for at fuske med rapport om Smolensk-ulykken. Store uregelmæssigheder i undersøgelse.

Polens tidligere forsvarsminister Antoni Macierewicz tilbød ekspert penge for at fuske med en rapport om Smolensk-ulykken.

Polens præsident Lech Kaczynski og 95 andre omkom, da piloten den 10. april 2010 tidligt om morgenen, blev presset til at lande i tæt tyk tåge i den nedlagte militære lufthavn i Smolensk, Rusland. De skulle markere 70 året for henrettelserne i blandt andet Katyn.

Polens præsident død i flystyrt ved Katyn

Den tidligere forsvarsminister er næstformand i det tidligere regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS), der har Jaroslaw Kaczynski som formand. Det var hans tvillingbror – præsident Lech Kaczynski – der var blandt de omkomne.

Smolensk-ulykken TV2 News 10. april 2010 - Jens Mørch, polennu.dk

41 kritisable forhold

Forsvarsministeriet har afsløret 41 forhold i den tidligere undersøgelseskommission der er kritisable. Kommissionen er brugt til Kaczynskis falske propaganda for at give daværende og nuværende statsminister Donald Tusk og hans daværende russiske kollega Vladimir Putin, skylden for ulykken. Kaczynski og hans næstformand mener det var et attentat.

De har hævdet at der var en bombe om bord der fik flyet til at styrte, selv om det står klart for alle efter de tekniske undersøgelse, at manglende sigt og et frarådet landingsforsøg blev fatalt.

Rapport om Smolensk: To eksplosioner i dødsfly

Lig genopgravet

Smolensk-undersøgelseskommissionen blev oprettet i 2016 af forsvarsministeriet. Den blev ledet af Macierewicz, som længe havde påstået, at de tidligere officielle polske og russiske undersøgelser af styrtet var falske. De var blot et dække for sandheden; for det var et attentat, løs det fra forsvarets øverste chef dengang.

Alle ofrene blev derfor genopgravet, for at lede efter nye beviser, men uden resultat.

Forsvarsministeriet skriver i den nye rapport, at mange eksperter i forløbet slet ikke er eksperter, og at der er mange andre alvorlige kritiske forhold ved den tidligere undersøgelse.

Smolensk ulykken: 96 polakker døde uden grund

PiS og samarbejde med Rusland

Den tidligere forsvarsminister er ofte beskyldt for at stå i ledtog med Rusland og Vladimir Putin, trods afvisning af påstanden. Flere polske medier skriver i disse dage, at fordi Macierewicz er homoseksuel – som partiformanden – så er han blevet afpresset af Moskva, til at samarbejde.

800 siders rapport

Der er udarbejdet en 800 sider lang rapport om Smolensk undersøgelsen fra 2016. Af den fremgår det også, at arbejdet har kostet 80 millioner zloty, og den kommer med direkte kritik af forsvarsminister Macierewicz og hans efterfølger under Kaczynski-regeringen Mariusz Błaszczak.

Sagen er så alvorlig, at de 41 forhold er sendt til anklagemyndigheden, og der tales allerede om at de to tidligere forsvarsministers immunitet, skal ophæves af det polske parlament, så de kan stilles til ansvar.

Tilbød ekspert penge for at fuske

E-mails afslører, at Macierewicz havde tilbudt en britisk luftfartsekspert, Christopher Protheroe, 5.000 britiske pund for at ændre indholdet i en rapport, han havde skrevet. Protheroe afviste forslaget med vrede, og kaldte det for bestikkelse og et angreb på ekspertens integritet.

Afviser beskyldninger

Macierewicz sagde fredag til TV Republika, at det som forsvarsministeriet har præsenteret, er 99 procent løgne, desinformation og et forsøg på at manipulere og dække over Putins forbrydelse.

Rusland lukker polsk konsulat i Smolensk

Flere nyheder fra Polen

Polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk fra og om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905. Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark

 

 

Polen bruger færre penge på EU-formandskabet

0

BRUXELLES: Polen vil bruge færre penge på EU-formandskabet næste år end ved det seneste polske EU-formandskab i 2011.

Polen vil bruge det samme beløb på EU-formandskabet næste år, som man gjorde ved det seneste formandskab i 2011. Beløbet er godt nok det samme – 412,5 million polske zloty – men med inflation og prisstigninger, er det reelt færre penge der bruges, oplyste viceministeren for europæiske anliggender, Magdalena Sobkowiak-Czarnecka, torsdag i Bruxelles.

Polen er klar med logoet til EU-formandskabet

500 arrangementer

Viceministeren sagde også, at der under det polske EU-formandskab bliver 500 arrangementer fordelt over hele landet, ligesom der bliver kulturelle arrangementer i Krakow, Katowice, Rzeszow, Bydgoszcz og Poznan. Det polske formandskab venter, at cirka 40.000 mennesker vil deltage i diverse møder og konferencer i perioden fra 1. januar til 30. juni. Herefter er det Danmark der overtager EU-formandskabet året ud.

Åbningskoncert i Warszawa

EU-formandskabet indledes med en koncert i Warszawa den 3. januar. Der vil også blive afholdt ministerrådsmøder i byen. Der bliver 23 uformelle møder i Warszawa, og mange af møderne holdes på det store nationale stadion i hovedstaden, der blev bygget til finalen ig til EM 2012 i fodbold, der blev gennemført i Polen og Ukraine.

Polakker tilfredse med første EU-formandskab

Europakommissionen i Gdansk

Under det polske EU-formandskab vil Europa-Kommissionen holde til i Trebyen; de tre sammensmeltede byer Gdynia, Sopot og Gdansk. Der vil blive holdt møder og konferencer i de tre byer gennem de seks måneder.

Danmark roser det polske EU-formandskab

Missilskjold og migration

Den polske viceminister Magdalena Sobkowiak-Czarnecka siger også, at migration i forbindelse med sikkerhed, vil være en prioritet for det polske formandskab.

Ny polsk-amerikansk base til missilskjold

Polen vil også arbejde hårdt for opbakning til at fælles initiativ om et europæisk missilskjold – Østskjoldet – et forslag som polakkerne allerede har stillet sine partnere i EU. Regeringen vil bruge konklusionerne fra det seneste EU-topmøde, til at sikre interessen for projektet.

– Jeg er meget glad for, at det forslag – som statsministeren i Polen fremlagde, og som oprindeligt blev kritiseret i nogle kredse i Europa – hurtigt fangede de europæiske lederes interesse og blev afspejlet i konklusionerne, sagde Sobkowiak-Czarnecka til polske journalister i Bruxelles torsdag.

Torsdag sagde den polske statsminister Donald Tusk, at udvidelsen mod øst står højt på den polske prioritetsliste.

Polen: Missilskjold er ikke rettet mod Rusland

EU-formandskabet – polsk og dansk

polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk fra og om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905. Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark

Thomas_Østrup_Møller_Danmark_Polen_polennu

Netværk med 11 personer anholdt for menneskesmugling

WARSZAWA: Polens grænsepoliti har i samarbejde med EU-politiet (Europol) anholdt 11 personer for menneskesmugling, skriver Europol.

Polens grænsepoliti har i samarbejde med Europol, optrevlet et netværk og anholdt 11 personer for menneskesmugling fra Rusland og Hviderusland. De 11 anholdte er polske, russiske og ukrainske statsborgere. Udover anholdelserne er der beslaglagt elektronisk udstyr og 80.000 zloty i kontanter.

Dansk støtte til Tusk: Jeg har opnået hvad jeg ville

Task force mod menneskesmugling

Aktionen blev gennemført af et nyt Europol-taskforce, med deltagelse fra Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Litauen, Polen, Slovakiet og Ukraine.

Danmark ikke i Europol

Danmark er IKKE med i Europol, da det er en konsekvens af retsforbehold. For seks år siden indgik Danmark en samarbejdsaftale med Europol, men Danmark er fortsat ikke fuld medlem af det internationale politisamarbejde.

Aktionen optrevlede et kriminelt netværk af polske og ikke-EU-statsborgere (fra Ukraine, Hviderusland, Rusland og Georgien), der var bosiddende i Polen og andre EU-lande.

Polen indfører bufferzone i grænseområder

Fra Asien

Det er menneskesmugling med mennesker fra Afghanistan, Egypten, Iran, Irak, Syrien og Egypten, som netværket står bag. De 11 anholdte står bag menneskesmugling af cirka 600 ulovlige migranter. Prisen hos det optrevlede netværk for at komme ind i EU, er cirka 5.000 euro pr person, oplyser Europol. Hvis de ulovlige indvandrede skal køres gennem Polen og til Tyskland, koster det 500 euro ekstra hos netværket, oplyser Europol.

Europol Task Force

I de seneste to år har myndighederne identificeret en stigning i menneskesmugling langs grænserne Hviderusland-Litauen, Letland og Polen. Derfor oprettede Europol (EU-politiet) i marts en operationel taskforce i samarbejde med Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Litauen, Polen, Slovakiet og Ukraine. Anholdelserne er et resultat af dette internationale samarbejde.

LINK: Meddelelse om menneskesmugling fra Europol

90 procent af illegale flygtninge har russisk visum

Menneskesmugling eller ej?

Polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk fra og om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905. Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark

 

Flere fly mellem lufthavnene i Poznan og København

0

KØBENHAVN: Der bliver yderligere tre ugentlige afgange mellem Poznan og København, meddeler flyselskabet Ryanair onsdag.

Ryanair åbner en ny flyrute mellem Poznan og København i deres nye vinterprogram. Den attraktive polske by, der ligger midt mellem Berlin og Warszawa, er blevet populær blandt danskerne.

Der bliver tre ugentlige afgange mellem København og Poznan med Ryanair denne vinter.

Politiken: Poznan er Polens nye turistmagnet

Fra Billund siden 2017

Ruten mellem Poznan og København er populær af mange grunde. Det har været en polsk prioritet at få flere danskere til Poznan, og det nationale turistbureau Poland Travel i Norden, har da også i flere år arbejdet intensivt på at markedsføre byen i de nordiske lande.

Julemarkedet i byen er berømt og eftertragtet, ligesom byen har en isskulpturfestival i den store internationale liga.

Julemarkeder i Polen fra november til januar

LINK: Polens Turistorganisation om Poznan

Siden 2017 har Ryanair fløjet mellem Billund/LEGOLAND og Poznan, og det har mange danskere benyttet sig af. Også mange polakker har brugt ruten til at besøge blandt andet Legoland og Lego House i Billund. Poznan er også en stor universitetsby, og mange polakker er uddannet i dansk og skandinavisk på byens berømte universitet.

Ny turistbog om Poznan for begyndere

LINK: Billund magasin om Poznan som turistby

Poznan gør klar til international isskulptur festival

Utilfredshed med ny grøn afgift

Ryanair åbner yderligere tre nye ruter fra København i det nye vinterprogram, men selskabet vil åbne flere, hvis Danmark dropper den varslede grønne flyafgift. I samme meddelelse fra selskabet, politiseres den danske beslutning om en afgift på 50 kroner fra årsskiftet. Selskabet opfordrer Danmark til at droppe afgiften, som man har gjort i Sverige, hvor Ryanair på den baggrund åbnet ti nye ruter.

Ryanair er kontroversiel i København Lufthavn, hvor de danske fagforeninger tidligere har udelukket at arbejde for selskabet på grund af manglende overenskomster.

henryka_billund_poznan_jens_moerch_ambassadoer_polen
Åbningen af ruten mellem Billund og Poznan i 2017 med den daværende polske ambassadør, Henryka Mościcka-Dendys, der i dag er viceudenrigsminister i Polen. Foto: Jens Mørch, polennu.dk

 

Poznan er udpeget som bedste polske by at leve i

LINK: Meddelelsen fra Ryanair

Den næste afgang fra København til Poznan med Ryanair i den nye vinterkøreplan er på lørdag. Herefter bliver der tre ugentlige dobbeltafgange indtil sommerplanen 2025 træder i kraft.

Poznan og København eller ej?

Polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk fra og om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905. Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark

Donald Tusk sætter navn på præsidentkandidat

0

WARSZAWA: Polens statsminister Donald Tusk har meddelt, at der bliver sat navn på hvem der bliver regeringspartiets præsidentkandidat den 7. december.

Polens statsminister har netop oplyst, at navnet på regeringspartiets præsidentkandidat bliver besluttet og offentliggjort på et møde den 7. december. Donald Tusk giver tre informationer i debatten om, hvem der skal være præsidentkandidat for Polens største parti, Borgernes Platform (PO).

Måling: Fem navne i spil som Polens næste præsident

Tusk er ikke præsidentkandidat

– For det første, så bliver det den kandidat, der er bedst egnet til jobbet. For det andet, bliver den der, som har den største chance for at vinde. Og for det tredje: Nej, det bliver ikke mig – helt ærligt? – skrev Donald Tusk på de sociale medier onsdag middag.

Den nuværende præsident Andrzej Duda, der blev opstillet af Kaczynskis Lov og Retfærdighedsparti (PiS), kan ikke genvælges, da han har siddet i to perioder, som er den maksimale embedsperiode for en polsk præsident i henhold til forfatningen.

Præsidentvalg 2025: Polakkerne skal ud i to valgrunder

Afventer flere kandidater

Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) – det tidligere regeringsparti – har heller ikke udpeget deres kandidat, og mange iagttagere vurdere, at Donald Tusk vil afvente PiS beslutning, for at kunne udpege den bedste modkandidat.

Præsidentvalg 2025: Warszawa borgmester i front

 

Flere nyheder fra Polen?

Vi er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk fra og om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905. Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark