Solen skinner mest i Warszawa

0

Warszawa var den by i Polen, hvor solen skinnede mest i 2010. Foto: Iben Molgaard Madsen.


WARSZAWA: Polens hovedstad er landets mest solrige by, oplyser det polske institut for Meteorologi.


Selv om Warszawa har ry for at være en grå og kedelig by, mange steder i Polen, så er det hovedstaden der kan prale af flest timer med solskin ud af de otte største byer.

Det viser en opgørelse over solskinstimer i 2010, som Polens Institut for Meteorologi har offentliggjort.

Seks timer om dagen

Warszawa havde 2.205 solskinstimer i 2010, der i gennemsnit for året svare til seks timers sol om dagen.
De polske storbyer Wroclaw og Rzeszow følger lige efter.

Undersøgelsen er ikke tidligere gennemført, og er kun et udtryk for mængden af solskinstimer i 2010 i de otte største polske byer.


Skuespiller valgt til ny Wajda-film om Lech Walesa

0

Den 32-årige polske skuespiller Borys Szyc, skal formentlig spille hovedrollen som Lech Walesa i en ny Wajda-film om Solidarnosc i 80erne. Foto: solidarnosc.dk.


WARSZAWA: Den polske skuespiller Borys Szyc, skal formentlig spille hovedrollen som Lech Walesa i en ny Wajda-film om Solidarnosc i 80erne.


Hjemmesiden, solidarnosc.dk skriver, at Andrzej Wajdas kommende film om Lech Walesa og Solidarnosc i 1980, bliver med den 32-årige populære skuespiler, Borys Szyc, i hovedrollen som Lech Walesa. Da strejkerne startede i Gdansk i 1980 var Lech Walesa 37 år gammel.

Ikke bekræftet

Andrzej Wajda har endnu ikke villet be- eller afkræfte rygtet, men flere polske medier har andre kilder, der bekræfter historien om, at den 32-årige skuespiller får rollen som strejkeleder og formand for Solidarnosc.

Katyn succes

Den nu 85-årige polske instruktør Wajda, der har fødselsdag i dag, har senest lavet filmen Katyn, om de sovjetiske massakrer på den polske elite, hvor af de fleste var polske officerer. Mere end 22.000 blev dræbt ved nakkeskud i foråret 1940, efter ordre fra Sovjetunionens diktator Josef Stalin.

Filmen blev nomineret til en Oscar.

Lech Walesa film

Andrzej Wajda annoncerede sine planer om at lave en film om Lech Walesa og Solidarnosc i 1980’erne, da han deltog på Berliner Festivalen i 2009.

– Det, der bekymrer mig og gør mig vred i dag, er den situation, at helten fra Solidarnosc, Lech Walesa, der spillede en meget vigtig rolle i historien, bliver angrebet af folk, der er ingenting i sammenligning med ham, sagde Wajda dengang om baggrunden for at lave filmen.

Optagelserne er endnu ikke begyndt, men filmen har vakt en del debat i Polen.


Polsk langrendsløber sluttede VM af med bronze

0

Justyna Kowalczyk kommer hjem fra VM i langrend i Norge med tre medaljer. Foto: oslo2011.no


OSLO: Justyna Kowalczyk måtte igen se sig besejret af nordmændene ved VM i langrend.


Efter to sølvmedaljer på de korte distancer måtte Justyna Kowalczyk nøjes med en tredjeplads på det lange løb over 30 kilometer ved Verdensmesterskaberne i langrend..

Norske Marit Bjørgen kom igen foran polakken og vandt sølv, men de måtte begge bøje sig for en anden nordmand, Therese Johaug, som erobrede guldmedaljen.


Lovforslag skal forbyde salg af alkohol på tankstationer

0


WARSZAWA: En gruppe af senatorer fra flere polske partier, vil nu forbyde alt salg af alkohol på tankstationer.


I et forsøg på at reducere omfanget af spritkørsel på de polske veje, har en senats-gruppe udarbejdet et lovforslag, der skal forbyde salg af alkohol på tankstationer.

17 senatorer

Lovforslaget er udarbejdet af 17 senatorer fra de politiske partier. Senatorer fra regeringspartiet Borgernes Platform, koalitionspartneren det polske Bondeparti og fra oppositionspartiet Lov og Retfærdighed står bag det nye initiativ, skriver dagbladet Dziennik Gazeta.

Stort tab

Eksperter siger til avisen, at man anslår at halvdelen af indtægterne på en polsk tankstation, kommer fra salget af alkohol. Branchen hævder, at der ikke er videnskabeligt belæg for at sammenkæde salg af alkohol på vejene og spritkørsel.

Der er valg i Polen til efteråret, og derfor er det tvivlsomt om det nye lovforslag bliver behandlet forinden.


I morgen bliver Polen også ramt af X Factor

0

X Factor får premiere i Polen i morgen, og den polske udgave ligner til forveksling den danske, som det er tilfældet med koncept-programmer. Foto: TVN


WARSZAWA: Flere polske tv-kanaler har talentshows på forårsprogrammet. I morgen rammer talentkonkurrencen X-Factor også Polen.


I Danmark er underholdningsprogrammet X Factor i gang med sin fjerde succesfulde sæson.

Nu kommer talentshowet også til Polen.

Æren og en pladekontrakt

I morgen klokken 20 kan polakkerne se mere eller mindre talentfulde pophåb, der ligesom i Danmark kæmper om æren og en pladekontrakt.

X Factor bliver sendt på den private TV kanal TVN.

Konceptet stammer oprindelig fra England, hvor den første udgave af X Factor blev vist i 2004.

Penge og festival i Sopot

Et andet af Polens kommercielle TV netværk, Polsat, er også på talentjagt.

Det sker i et andet internationalt TV format “Must be music”, hvor både sangere, musikere, rappere og bands kan vise, hvad de dur til.

Showet sendes lørdag klokken 20. Vinderen får en præmie på 100.000 zloty, samt mulighed for at optræde på festivalen Toptrendy 2011 i Sopot ved Østersøen.


Polens førende skihopper stopper i år

0


OSLO: Polens mest berømte og populære skihopper, Adam Malysz, har meddelt, at han stopper sin karriere efter denne sæson.


Polens mest berømte og populære skihopper, Adam Malysz, der netop er blevet nummer 11 ved VM i Norge, har meddelt, at han stopper sin karriere efter afslutningen af denne sæson. Det var også i Norge at han i 1995/96 sæsonen fik sin første medalje.

– Jeg traf beslutningen, under De Olympiske Lege i Vancouver sidste år, siger Malysz til det polske nyhedsbureau, PAP nyhedsbureau.

Træner i uvished

– Hannu (Adam Malysz træner, red) kendte ikke til mine planer, selv om jeg er sikker på, at han havde en fornemmelse om at det snart ville ske, siger Malysz.

– Han er en følsom mand, og jeg havde ikke lyst til at fortælle ham om min beslutning før VM, sport er hele hans liv, sagde den berømte polske skihopper til PAP.

Malysz i tal

Adam Malysz er født i 1977, og hans hidtil bedste spring var i februar 2011, hvor han i Vikersund kom ud på 230,5 meter.

Derudover er det blevet til 4 olympiske medaljer og World Championship titler, 6 World Championship medaljer, 27 ski-hop titler, 39 sejre ved World Championship og 91 gange på podiet ved World Cup-konkurrencer


Falske billetter til EM 2012 fodbold på internettet

0

Overbelastning og tekniske problemer på UEFA’s hjemmeside, har givet trafik på falske hjemmesider der ‘sælger’ billetter. Ovenstående er et eksempel på en af de falske hjemmesider, som også har den fejl, at farverne i det polske flag vender forkert.


WARSZAWA: Billetsalget til EM 2012 i Polen og Ukraine er kommet skidt fra start. Overbelastning og tekniske problemer på UEFA’s hjemmeside, har givet trafik på falske hjemmesider der ‘sælger’ billetter.


Salget af billetter til kampene ved EM 2012 (EURO 2012) fodbold i Polen og Ukraine er kommet skidt fra start.

UEFA’s hjemmeside er overbelastet, og det er stort set umuligt at komme gennem hele bestillingsproceduren.

Problemer med hjemmeside

En talsmand for EURO 2012 i Polen oplyser, at problemerne snart er løst. Mange polakker har i stedet valgt at ‘købe’ billetter på falske hjemmesider, der hævder at sælge billetter. Men det er kun UEFA der p.t. kan sælge billetter til verdens tredje største idrætsarrangement.

Websiderne med fejl

Det polske dagblad, Gazeta Wyborcza, har fundet en af disse falske hjemmesider, som er lavet i Polen, hævder avisen. Det polske flag vender forkert, hvilke ingen polakker ved gøre, skriver avisen.

Talsmanden for EURO 2012 i Polen opfordrer alle til at være forsigtige, og understreget at det kun er muligt at købe rigtige billetter på UEFA’s officielle hjemmeside.

Billetsag
Eksternt link: UEFA


Polen lukker ambassaden i Libyen

0

Polens udenrigsminister Radek Sikorski har kaldt diplomater hjem fra Libyens hovedstad Tripoli, og lukket ambassaden. Arkivfoto.


WASHINGTON: Polens regering har besluttet at lukke ambassaden i Tripoli efter vold og ballade i landet.


Polens udenrigsminister, Radek Sikorski, oplyste under sit besøg i USA, at Polen har kaldt sine medarbejdere fra ambassaden hjem.

-Jeg har besluttet at hæve sikkerhedsniveauet på ambassaden i Tripoli til niveau ’Delta’, der betyder, at dokumenter skal brændes og at ambassaden skal ryddes. Det er sket og vore diplomater er på vej hjem, sagde Polens udenrigsminister i går.

Den polske udenrigsminister sagde også, at beslutningen var blevet truffet af sikkerhedsmæssige grunde, og at polakker nu, i lighed med andre EU-borgere, kan søge assistance hos den ungarske eller italienske ambassade.


Polakker bruger mere og mere tid på internettet

0

Polakkerne brugere mere og mere tid på internettet, og det ventes at forbruget af internettet, vil overstige brugen af tv. Arkivfoto.


WARSZAWA: Polakkerne bruger mere og mere tid på internettet. Sidste år steg forbruget af internettet i Polen med 40 procent.


Forbruget af internettet er steget med 40 procent i Polen i 2010, og tendensen fortsætter, fastslår en ny undersøgelse om polakkernes internet-vaner.

Overhaler tv

Det er fortsat tv der tager mest tid fra de polske familier, men internettet ventes i løbet af kort tid at overhale tv-forbruget.

Undersøgelsen viser også, at den gennemsnitlige polske husstand ser fjernsyn i 3 timer og 42 minutter dagligt, mens brugen af internettet er steget til 2 timer og 40 minutter.

TV og internet

Ifølge Deloitte er internettet havde internettet en annonceomsætning i Polen på 997 millioner zloty i 2011.


Polakker over 50 skal på internettet

0

I dag bruger kun 3 millioner polakker, der er over 50 år, internettet. Det skal en ny kampagne der netop er startet, lave om på. Arkivfoto.


WARSZAWA: Polen går nu med i en EU kampagne, der skal få borgere over 50 år til at interessere sig mere for internettet.


Der er 13 millioner polakker over 50 år, og det skønnes at det kun er 3 millioner af dem, der bruger internettet. Uvidenhed og angsten for cyber-kriminalitet menes at være årsagerne. Det skal en ny EU-kampagne, der for første gang gennemføres i Polen, lave om på.

Yndlingssange på YouTube

41 procent af polakkerne har været udsat for cyberkriminalitet, men for at vise polakkerne, især de ældre, at internettet ikke kun er farligt, men også rummer en række fordele, så har mange biblioteker i Polen særlige arrangementer, der bl.a. skal få seniorer vil lytte til gamle sange på YouTube. Deltagerne vil også få rådgivning inden for sundhed på internettet, og generelt lære de grundlæggende principper for hvordan man bruger en computer.

Fire timer om dagen

Polakker bruger i gennemsnit 4 timer om dagen på internettet, men de ældre årgange er mere tilbageholdende.