KØBENHAVN: Danske og amerikanske medie skriver, at Polen ikke vil have den danske statsminister Mette Frederiksen som NATO-generalsekretær.
Det kan ind i mellem give anledning til undren, hvordan historier rammer medierne – og på hvilket grundlag. Historien om, at den danske statsminister Mette Frederiksen er blevet fravalgt af Polen som generalsekretær for NATO, er et godt eksempel. Hvad er kernen i historien? En anonym udtalelse fra en kilde i USA? Måske en polsk embedsmand m/k? Er det et fravalg fordi det er Mette Frederiksen, eller hvad går det ud på. Uomtvisteligt er det, at et respekteret amerikansk dagblad har skrevet historien.
(Fortsættes under)
Poland is not opposing any potential candidates for the position of the NATO Secretary General.
We remain committed to upholding the #NATO’s unity in the face of Russia's war of aggression against Ukraine.
🇵🇱 🤝🇩🇰🤝#NATO
In response to @vmsalama article. https://t.co/cHHQbRaumI
— Antoni Fałkowski (@antonifalk) June 14, 2023
Intet nyt eller hvad?
polennu.dk kan i den forbindelse afslører, at det længe har været et kendt polsk ønske at få en NATO-generalsekretær fra et af de tidligere Østblok-lande – allerhelst fra Polen. Polakkerne har da også flere gange forgæves gjort forsøget. Senest, hvor det var tæt på at en polak kunne blive NATO-generalsekretær, var da den tidligere udenrigsminister og parlamentsformand Radek Sikorski var kandidat til jobbet i 2009. Det glippede. Han tabte i kampen til den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen.
LÆS: Polen opruster i kampen om NATO toppost
Polen har egnet kandidat
Polen har da også denne gang selv en velegnet kandidat, som med stor sandsynlighed vil kunne samle opbakning uden for Polen. Det siger flere kilder i Warszawa, og polennu.dk har da også skrevet om det tidligere på året. Det er tidligere præsident og tidligere kommunist, Aleksander Kwasniewski, der blev præsident i 1995, og sad i de to perioder, som en polsk præsident kan. Det var i den periode og med Kwasniewski som præsident, at Polen blev medlem af både EU og NATO. Spørgsmålet er om støtten fra den siddende Kaczynski-regering er til stede. Men han har længe været omtalt som en moderat repræsentant fra et af de nye lande. Han nyder i forvejen stor respekt i Washington.
Donald Tusk har for travlt
Flere medier har nævnt den tidligere EU-præsident og polske statsminister Donald Tusk. Men det er en dødfødt tanke, hvis beslutningen skal træffes inden der har været valg i Polen. Donald Tusk spiller en helt afgørende nøglerolle i den valgkamp der venter, så det vil være utænkeligt. Og for det andet, og som det rigtigt nævnes af TV-2, så vil han ikke kunne opnå opbakning fra Kaczynski-regeringen i Polen. Og det er der skam fuldt belæg for. Da Tusk skulle have forlænget jobbet som EU-præsident, var Polen det eneste land der stemte imod. Sagen er også kendt som 27-1 (stemmetallene), som ofte anvendes ironisk i Polen. Polen sagde nej til en polak – det var da Kaczynski-regeringen var kommet til magten.
LÆS: Ny NATO-generalsekretær: Polsk kandidat i spil
At Polen måske ikke peger på Mette Frederiksen som ny NATO-generalsekretær, er næppe et fravalg af Danmark og Mette Frederiksen, men et ønske om at få en kandidat fra et af de lande, der i årevis har advaret EU og NATO om Putins Ruslands skumle hensigter. Og advarslerne har der været mange af. I 2008 angreb Rusland nabolandet Georgien, og i 2009 spurgte Putin daværende statsminister i Polen, Donald Tusk, om ikke de to lande skulle dele Ukraine mellem sig. Det fortalte den polske regeringsleder videre til vennerne i vest, men ingen her troede tilsyneladende på alvoren bag. Ingen reagerede i al fald. Og da Putin tog dele af Ukraine i 2014, mente mange at det var rimeligt nok, selv om mange advarede om at angrebene og udvidelserne af russiske områder ville fortsætte. Det gik først op for resten af verden 24. februar sidste år, da Rusland indledte anden angrebsbølge mod Ukraine. Derfor ser Polen – uanset hvem der har regeringsmagten – helst en repræsentant fra et af de tidligere Østblok-lande, fra et af de tidligere Warszawa-pagt lande (modstykke til NATO under Den Kolde Krig).
Polen og Danmark hænger godt sammen
Der er ingen gnidninger mellem den polske og den danske regering. Tværtimod. Der er aktuelt et forbilledligt samarbejde på en lang række områder mellem Polen og Danmark. Også når det gælder den grønne omstilling, vindmølleparker og ikke mindst den fælles kamp på det militære område mod Rusland for Ukraine. Og der har været mange gensidige minister- og regeringschefsbesøg det seneste år. Klimaet mellem København og Warszawa er i top, og forholdet mellem de to regeringsledere er varmt.
Hvis der skal findes et hår i suppen mod denne påstand, så er det rigtigt, at der findes kræfter omkring Polens justitsminister, der vil gøre alt for at kæmpe imod den danske statsminister. De store konflikter med Kaczynski-regeringen i forhold til retsstaten, LGBT og abortspørgsmål har Mette Frederiksen været en skarp kritiker af, og i EU har Mette Frederiksen stået hårdt fast på en hård linje overfor Polen, og været med til at presse EU til at tilbageholde milliarder af euro, der ellers er øremærket til Polen. Det sker som konsekvens af, at Polen ikke overholder de demokratiske spilleregler, herunder retsstaten og et frit mediemarked. Men Kaczynski selv, vil hellere give Tyskland skylden for alle ulykkerne og problemerne med EU, så den danske rolle er glemt eller fortrængt i store dele af Kaczynski-regeringen. Og så er Danmark også knudepunkt for Baltic Pipe forbindelsen, som er af vital polsk interesse.
Men trods de anerkendte anonyme kilder, så er der næppe nogen tvivl om, at der intet nyt er i historien om Polens syn på, hvor en ny NATO-generalsekretær skal findes. Det er næppe et fravalg af Mette Frederiksen, hvis historien fra USA er korrekt. Og en ting skal man ikke være i tvivl om:
HVIS det skulle vise sig, at Mette Frederiksen er kandidat, og HVIS USA derefter peger på hende som ny NATO-generalsekretær, så bliver det ikke Polen, der kommer til at stå i vejen for endnu en international toppost til Danmark.
Jens Mørch
Chefredaktør, polennu.dk
— Jens Mørch (@jensmoerchdk) June 3, 2023
