

KØBENHAVN: Medlemmer af LGBT-komiteen er tilfredse med en dansk reaktion overfor Polen, men Danmark svigter også, skriver de i Altinget.
Et flertal af medlemmerne i Folketinget vil tvinge regeringen til at anlægge sag mod Polen ved EU-domstolen. Det har fået tre medlemmer af LGBT-komiteen i Danmark til at reagerer. I et debatindlæg i Altinget skriver de tre; Søren Laursen, Tina Thranesen og Martin Christensen, at Danmark skal feje for egen dør. Under overskriften: Danmark tvinger regnbuefamilier ud af landet, skriver de blandt andet:
SE DR Horisont: Homo kampen raser i Polen
– I LGBT komiteen tror vi på, at de danske politikere vitterligt er ægte indignerede over Polens og andre østlandes manglende vilje til at anerkende LGBTQ-personers rettigheder. Vi håber, de med samme entusiasme vil værne om regnbuefamiliers rettigheder, når det handler om, at Danmark har et mere restriktivt syn på anerkendelse af familiebånd end andre EU-lande og dermed kommer i konflikt med grundlæggende EU-rettigheder som fri bevægelighed og ligebehandling.
LÆS OGSÅ: Medlemmer af folketinget sjusker med LGBT-krav
– I dag trækker Danmark tæppet væk under regnbuefamilier, der flytter hertil. Det svækker vores kritik af østlandene. Vi skal understrege, at vi på ingen måde ønsker at gå Polens ærinde. Alle redskaber skal i brug for at få Polen til at efterleve de værdier, de skrev under på, da de blev medlem af EU.
– Men vi kan ikke bare lade stå til, når regnbuefamilier overvejer deres fremtid i Danmark, fordi vi her på samme måde begrænser rettigheder, fordi vi synes et andet EU-lands familieanerkendelse er forkert.
LINK TIL ALTINGET: Læs hele indlægget her
Forslaget fra et flertal i Folketinget mod Polen er blevet første behandlet, og sendt videre til Europa-udvalget.