
WARSZAWA: Oppositionen kræver tre ministre fyret, efter at Rigsrevisionen (NIK) har fundet præsidentvalget i strid med forfatningen.
Præsidentvalget var forfatningsstridigt, fastslår NIK (Rigsrevisionen i Polen) der har rejst hård kritik af landets statsminister og flere andre regeringsmedlemmer. Det er sket i forbindelse med gennemførelsen af præsidentvalget sidste år, der under pandemien blev gennemført med et stort antal brevstemmer. Den handling var i strid med forfatningen, fastslår Rigsrevisionen.
Opsigtsvækkende er det også, at Rigsrevisionen ledes af Marian Banas, der er udpeget af regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS).
Onsdag har det største oppositionspartiet (antal valgte) Borgernes Platform (PO/KO) stillet mistillidsvotum til tre ministre i forbindelse med Rigsrevisionens kritik.
– I dag fremlægger vi tre mistillidsforslag, siger Cezary Tomczyk, der er leder af Borgernes Platforms gruppe i det polske parlament.
– Det er vicestatsminister Jacek Sasin, lederen af statsministerens kontor Michał Dworczyk og ministeren for intern anliggender Mariusz Kamiński. – Det er disse ministre, der aftalte at valget i Polen blev gennemført på en helt ulovlig og forfatningsstridig måde, siger PO-formanden.
– I dag vil vi opfordre alle medlemmerne af parlamentet, også de som er valgt for PiS, til at støtte forslaget, siger MP Cezary Tomczyk (PO/KO).
Szłapka: Det var Kaczyńskis ide
– Det var Kaczynskis plan. Mariusz Kamiński, minister for blandt andet de hemmelige tjenester, spillede en afgørende rolle i Kaczyńskis plan. En mand der er udstyret med en ekstremt stærk magt fra Kaczyński, og som under ham har alle tjenesterne og andre magtfulde afdelinger under sig, siger medlem af Sejmen, Adam Szłapka.
– Mariusz Kamiński er allerede blevet dømt for magtmisbrug en gang. Det er en person, der ingen grænser har, og som vil gøre alt for at opfylde Jarosław Kaczyńskis ønske om at fastholde magten, siger Adam Szłapka.
Tre års fængsel for præsidentvalget
Statsministeren og de tre ministre kan nu tiltales efter artikel 231 paragraf 1 i den polske straffelov. Den kan give op til tre års fængsel.
“En offentlig embedsmand, der ved at krænke sine beføjelser eller ikke udføre sine pligter handler på bekostning af den offentlige eller private interesse, kan straffes med frihedsberøvelse i op til tre år”.