WARSZAWA: USA bekræfter at Ukraine får F-16 kampfly. Polsk general forudser at Ukraine får mellem 80 og 100 F-16 kampfly.
Den polske general Jan Rajchel siger til journalist Kamil Turecki, fra det frie medie onet.pl, at han forventer at Ukraine kan modtage mellem 80 og 100 kampklare F-16 kampfly inden årets udgang.
– Jeg håber ikke, at Polen vil udlevere sine F-16-fly, siger generalen. Han begrunder det med, at Polen kun har 48 F-16 kampfly til rådighed, og at landet selv har brug for mindst 200 kampfly.
Den polske general vurderer, at Belgien, Holland, Danmark, Norge og Portugal tilsammen kan give mellem 80 og 100 funktionsdygtige og operationelle F-16 kampfly.
Beslutningen er taget: F-16 kampfly til Ukraine
— USA kan forsyne Ukraine med F-16 kampfly, højst sandsynligt inden årets udgang. Men vi tror ikke, at F-16 kampflyene alene vil være i stand til at ændre situationen (på slagmarken – red.), siger talsmand for det amerikanske sikkerhedsråd, John Kirby, til Fox News torsdag. Han sagde, at Ukraine lige nu først og fremmest har brug for flere artillerigranater.
(Fortsættes under)
LINK: USA giver grønt lys for F-16 kampfly til Ukraine
Ifølge Onets kilder i det polske forsvar, så vil Polens præsident heller ikke give F-16 kampfly til Ukraine. Polen har allerede leveret MiG-29 jagerfly til Ukraine, men har tilbudt træning af piloter og service for flyene. Det er dog efter en NATO-beslutning blevet placeret i Rumænien. Danmark og Holland allerede i gang med at uddanne piloter og teknikere.
Beslutningen om at placere uddannelsen i F-16 kampfly i Rumænien, har overrasket polakkerne, da gerne havde set det ske i Polen, siger den polske general til onet.pl.