Regering mister vigtigt argument mod LGBT

pave_frans_vatikanet_polennu
Pave Frans har med en ny udtalelse om LGBT-personers ret til familie, serveret et problem på den polske regering- og den polske præsidents bord. Arkivfoto.

WARSZAWA: Pave Frans siger nu, at LGBT-personer er Guds børn og har ret til en familie. Ingen skal afvises eller ydmyges af den grund.


Det har givet genlyd over det meste af jorden, at det katolske overhoved Pave Frans, i en ny dokumentarfilm udtrykker sin støtte til LGBT-personer.

Ret til familie

– Homoseksuelle har ret til at være en del af en familie. De er Guds børn og har ret til en familie. Ingen skal forkastes eller ydmyges af den grund, siger pave Frans.

– Homoseksuelle par fortjener juridisk beskyttelse, siger paven og tilføjer, at der bør være lov om civile partnerskaber, der gør det muligt for par af samme køn at indgå ægteskaber.

LGBT-frie zoner

I de katolske kredse i Polen, hos præsidenten og hos regeringen udløser meldingen fra Vatikanet formentlig hovedbrud. Polen har – med regeringens opbakning – oprettet LGBT frie zoner, og flere biskopper har betegnet LGBT som ”regnbue-pesten”.

I den seneste præsidentvalgkamp, gik den genvalgte præsident til valg på, at LGBT var en ny ideologi i lighed med kommunismen, og mindst lige så stor en trussel, som kommunismen var.

Hverken de polske biskopper eller den polske regering har kommenteret den nye besked fra Rom.

PS! Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.